Grønland 2004            Findes ikke på Grønland - men alligevel !

Turen til Grønland    Det var dette område i det sydlige og vestlige Grønland vi besøgte.               


Efter vor 80 dages rejse i 1998 'Jorden Rundt' har vi hvert år taget på 3-4 udlandsrejser, og hvert år har vi i midten af august taget til et bestemt sted i Bohus län i Sverige, hvor vi næsten har en fast hytte på Solviks Camping nær Kungshamn og Smögen.

                                                             Ferie august hvert år

Netop på det tidspunkt falder hytteprisen til det halve og vi nyder en uge deroppe 1½ time nord for Gøteborg ude i skærgården.

Vore vinterrejser har gået til Madeira, Gran Canaria, Tenerife, Cypern, Mallorca og Algarve kysten for at få lidt sol i den mørke vinter i Danmark, men vi har også været i Norge for at stå på ski i Rauland/Fjeld Telemarken hele 2 gange.

Sommer og efterår har vi taget til Santorini i Grækenland og Alsace i Frankrig på vinrejse foruden vore små ture til Berlin og Frankfurt og Rom.

Vi har i nogle år talt om en tur til Grønland - om sommeren, men jeg har forestillet mig at det kunne blive en kold tur derop og jeg er meget glad for sol og varme, men..... i slutningen af 2003 blev jeg 'overtalt'  til at i 2004 skulle det være. Grønlands Rejsebureau skulle stå for turen og vi mødte op i Århus til en aften, hvor der blev fortalt om rejserne det kommende år.

Vi havde besluttet at det skulle være 'Den store rundrejse' på 15 dage, så vi får set og oplevet så meget som muligt.

Vi bestilte rejsen fra 25. juni til 10. juli 2004 hvor alt var inkluderet også en turleder. Pris små kr.25.000 alt incl.

Vi startede med tog fra Århus kl. 5,52 og nåede Kastrup lufthavn hvor flyet afgik kl. 11 og landede kl. 11.40, da der er 4 timers tidsforskel.  

1.dag  25.juni 2004 Se her:
Fly til Narsarsuaq i Sydgrønland hvor indflyvningen var en speciel oplevelse. Den gik over indlandsisen og et stort sving ind over Eriksfjorden, hvor landingsbanen ligger helt ud til fjorden. Der var mange isbjerge i fjorden men heldigvis ingen store ud for banen, som er ret kort. Ellers kan jeg forestille mig at flyet må højere op for at komme over dem og så bliver landingsbanen endnu kortere. Vi var kun 9 personer i gruppen som mødte vores turleder Mikkel, en virkelig uddannet turistfører med kurser i Norge i overlevelse og erfaring i Grønland, så vi var i gode hænder hos ham.

Så gik vi ned til havnen ca.1 km fra lufthavnen i dejligt solskin medens vor bagage blev kørt derned. Vi sejlede over Tunulliarfik fjorden (Eriksfjord) til Qassiarsuk, hvorfra der er vejforbindelse til Narssaq, hvor vi blev indkvarteret på et vandrehjem ejet af nogle franskmænd, som var vilde med arktisk sport.
Højest oppe på klipperne vågede en statue af Leif Erikson (Leif den Lykkelige) over det lille samfund. Se her:
Der besøgte vi Erik den Rødes boplads og var inde i den lille kirke i Brattahlid, hvor Mogens Lykketoft et år senere blev gift med Mette Holm viet af deres gode ven præsten Jonathan Motzfeldt, som var tidligere formand for det grønlandske landsstyre. Vi gik videre og passerede det meget specielle relief på klipperne af Sven Havsteen Mikkelsen og kom hen til den ny konstruktion af Erik den Rødes langhus og Thjodhilde's Kirke, som begge var genopført for at fejre 1000 året efter deres oprindelige opførelse. Se her:

Mikkel havde et tur-budget og han havde indkøbt mad som vi alle deltog i at tilberede og dække borde og vaske op.  Deltagerne udover Sonja og jeg var 3 ægtepar (Ole/Kirsten,Niels-Erik Estrup/hans kone begge par fra Nykøbing Sj, Bjarne/Karen fra Vodskov og en single, Alfred fra Nyborg. 4 pensionister og 5 erhvervsaktive. Der var 2 personers værelser overalt på turen med undtagelse af kahytterne på skibet, som var 4-personers, og i Nuuk, hvor vi alle sov i konferancesalen på Sct. Georgsgildets ejendom centralt i Nuuk.

2.dag  26.juni 2004  
Efter morgenmaden forlod vi vandrehjemmet og sejlede videre på fjorden i en fiskekutter mod Itelleq. Det var en helt fantastisk sejlads i smukt solskin mellem isbjerge og bræer og turen varede et par timer og så vandrede vi ad Kongevejen til udstedet Igaliku med 45 indbyggere, hvor vi igen blev indkvarteret på vandrehjem. I denne fåreholderbygd ligger ruinerne af bispesædet Gardar. Det var et hyggeligt lille udsted med en butik og helikopterlandingsplads. Den er senere blevet ret så kendt fordi Colin Powell mødte læreren Josef Motzfeldt (Grønlands 'udenrigsminister' og vicelandsstyreformand) netop der i hans hjembygd og underskrev aftaler om Thule Basen. Se her:
Igen madlavning i den lange træbygning som fungerede som vandrehjem uden anden betjening end vor egen og med toilet og baderum i en nærliggende bygning, som hele bygden også benyttede som vaskeri, brandstation og kommunekontor. Det rigtige vandrehjem var optaget af andre gæster. Se her:

3.dag  27.juni 2004
Først morgenmad og så en vandretur på 18 km i området op til udsigtspunktet Qooroq Se her:  og Se her: hvor vi spiste vor medbragte madpakker. Uden vandrestave havde jeg ikke klaret så lang en tur i uvejsomt område - der var mange hvilepauser og Mikkel var forstående, så jeg klarede det med et vable på storetåen, men det fik de andre nu også. Mikkel havde selvfølgelig det rette plaster med.  Så middag i et privat hjem, hvor værten solgte hjemmelavede smykker og hvor Yoditta fra Narssaq havde lavet dejlig mad og efterfølgende viste os hendes nationaldragt, som også Kirsten fik lov at prøve.

4. dag  28.juni 2004
Efter en god formiddagsvandring på egen hånd rundt i Igaliku-området så pakkede vi og vandrede ud ad Kongevejen igen - en herlig tur - til Itelleq og sejlede tilbage til Narsarsuaq, hvor vi boede på det ret nye vandrehjem.

5. dag   29.juni 2004
Vandring i Blomsterdalen ind mod indlandsisen og hjemturen over bjerget ind til Brugsen i Narsarsuaq, hvor prisen på øl og især spiritus fik os til at løbe skrigende bort.

6. dag   30.juni 2004
Flyafgang til Nuuk Se her: med grønlandsk pilot og stewadesse i propelfly som kan lande på en fodboldbane - en smuk tur over indlandsisen - og indkvartering på Sct Georgsgildets ejendom. Så var der igen fællesspisning og Kirstens mand Ole var som sædvanlig selvudnævnt chefkok (og han havde masser af erfaring og han kom bl.a. 1 liter UHT piskefløde i maden. Lækker mad og så klarede vi opvasken (der var heldigvis lyn-opvaskemaskine). Alle sov nogenlunde lydefrit i den store sal.

7. dag   1.juli 2004
Byrundtur og shopping i Nuuk Se her: samt kulturhus, rådhus og 'brædtet' = fiskemarkedet. Vi var også inde på museet hvor mange arbejdsløse grønlændere havde fået et job bl.a. med at rense sælskind eller sy dele til nationaldragter mens de kæderøg. Moms kender de ikke men kraftige punktafgifter på visse vanedannende varer. Skatten på indkomst er 25 % og olieprisen ligger omkring kr.2,75 pr.liter. En Tuborg øl kostede kr.18 i Brugsen og kr. 40 andre steder. 20 cigarretter kostede kr. 52 og jeg fattede ikke at de mange arbejdsløse kunne ryge og drikke så meget, som de gjorde. Det var lidt trist at se 'drikke-laget' uden for Brugsen, men vi var ikke så mange turister i byen til at registrere det.
Om aftenen var vi til middag hos Jakob og Estrid, som boede smukt ude ved fjorden tæt på Dronning Ingrids Sygehus.

8. dag   2.juli 2004
Vi havde dagen til egen rådighed og vandrede rundt i Nuuk Se her: og prøvede også en bustur. Byen har kun 15.000 indbyggere og de store boligblokke virkede meget forsømte.
Sent om aftenen afgang med skibet 'Sarfaq Ittuk' Se her: i 4 mands køjer nordpå. Det var også en speciel oplevelse hvor Sonja og jeg kom med i taxa sammen med bagagen ned til havnen, mens de andre gik derned, hvor ufattelig mange indfødte og turister blev indlogeret i de mange køjerum eller blot 'på dæksplads'. Skibet blev også lastet med flere containere, som skulle videre mod nord. Vi afsejlede kl. 24 stadig med solen skinnende på himlen. Vi fik madbilletter og spiste godt i cafeteriet. Når vi skulle i køjen måtte de 3 andre vente udenfor for der var meget lidt plads i kahytten. Det gentog sig næste morgen med omvendt fortegn. Vi sov sammen med Bjarne og Karen.

9. dag   3.juli 2004
Vi anløber Manitsoq (Sukkertoppen), Kangaamiut og Sisimiut (Holsteinsborg). Se bare her: Det var en meget smuk sejltur, hvor vi var oppe på broen og hilse på den grønlandske kaptajn, som var uddannet i Svendborg. Vi passerede også søsterskibet, som han kaldte 'kopien' Det var spændende at se alle de instrumenter, de havde til navigeringen. Middag i Sisimiut på en fin restaurant, som blev ledet af en australier. Middagen var tilberedt af grønlandske råvarer.

10.dag   4.juli 2004
Ankommer til Aasiaat (Egedesminde) Se her: hvor vi kommer ombord i et lille motorbåd, som sejler os til Qasigiannguit  (Christianshåb) Se her: på 2 timer med indkvartering på Hotel Discobay. Se her: Det var en rigtig skrumpletur, da farten var 25 knob mellem mange isbjerge, som vi snoede os uden om.
Det var et luxushotel med McAllan som leder. Han var god for historier fra hans liv, som omfattede kampen mod McDonald. Han var en virkelig god kok med medhjælpende sød polsk hustru. Synd at der ikke var flere turister der kunne nyde deres gæstfrihed.

11.dag   5.juli 2004
Vandring i området hvor der var utallige slædehunde flere med deres små hvalpe end mennesker og så besøgte vi kommunaldirektøren (som var fra Aalborg) på kommunekontoret hvor han fortalte om den lille kommune med 1400 indbyggere incl. de 80 i en fjerntliggende bygd. Han var klar til at sammenlægge sin kommune med Jakobshavn og 'slikke frimærker' til han skulle pensioneres. De havde virkelig problemer idet der kun var 80 arbejdspladser. De fleste på den store nybyggede fiskefabrik, som snart havde tømt havet for fisk og hvad kunne den så bruges til. Når vi kan købe et kg grønlandske rejer i Brugsen for 19 kr, så siger det alt om Royal Greenlands økonomi og selskabet er ejet af Hjemmestyret. Der var masser at 40 fods containere med fryseanlæg, som var koblet til el-nettet ligesom i de andre kystbyer vi besøgte. Senere besøgte vi det lille museum.

12.dag   6.juli 2004
Afgang med helikopter til Ilulissat (Jakobshavn). Se her: Det var den helt store oplevelse. Bjarne og Karen måtte tage morgen-helikopteren for der var kun plads til 8 passagerere. Turen varede ca.20 minutter i et par hundrede meters højde og vejret var fint så vi kunne se ind over bræen og ud over isfjorden. Det var helt utroligt og rigtig rart at flyve helikopter. Vi blev indkvarteret på vandrehjemmet, som Grønlands Rejsebureau ejer. Det var stort og ret hyggeligt med mange indfødte gæster. Om aftenen/natten kl. 22 startede vi på den bedste og flotteste sejltur man kan opleve - ud på isfjorden mellem skyhøje isbjerge, som jeg prøver at vise på billeder nedenfor. Men det skal ses i virkeligheden - ikke kun på fotos. Vi sejlede i godt 4 timer med solen 45 grader oppe på himlen. Vandet var 0 grader og derfor var vi godt klædt på, men vi frøs ikke. Skipper stoppede ofte maskinen og så var der så stille derude blandt isbjergene og vi hørte kun når der brækkede stykker af dem.
Sonja havde heldigvis husket den medbragte Whisky (skulle bruges ved held eller uheld) og Skipper fiskede is op i et net og 'hold da helt ferie' hvor det smagte godt i de omgivelser.

13.dag   7.juli 2004
Vandring i byen og ned på 'Brædtet' hvor der ikke var så mange fisk som i Nuuk  og så gik vi igen en lang tur på fjordens landside, hvor vi så aftenens isbjerge fra den anden side og det var lige så smukt. Et sted i en stendynge med spredt bevoksning og små blomster fandt Mikkel det sted, hvor der lå mange Inuit kranier og ben nede mellem stenene. Det var en mærkelig oplevelse. Han sagde at de var 150 år gamle.

14.dag   8.juli 2004
Rundt i Ilullissat på egen hånd hvor vi gik ud til sygehuset og domkirken - alt ligger meget smukt ud til fjorden.

15.dag   9.juli 2004
Afgang til Kangarlussuaq (Sdr. Strømfjord) Se her: efter at vi havde været oppe i kontrolrummet og set personalet klare flytrafikken igen på en meget kort bane. Turen til Kangarlussuaq gik igen over indlandsisen og som medpassager havde vi den kinesiske ambassadør på sædet overfor talende perfekt dansk med Mikkel.
Vi blev indkvarteret i Old Camp og var ude på en moskussafari, hvor vi så 10-15 dyr på god afstand. Afskedsmiddag på en fin restaurant godt inde i området med vin til maden. Vi havde vist nok overholdt Mikkels mad/turbudget og havde selv kun haft pengepungen fremme til at købe et par øl undervejs og så sejlturen på isfjorden, som ikke var inkluderet i rejseprisen.

16.dag   10.juli 2004
Afsked med Mikkel og tak til ham for velgennemført tur. Afgang til København med ruteflyet og i Kastrup ned i kælderen, hvor toget til Århus ventede på os.

IGEN HAVDE VI HAFT EN REJSE LANGT UD OVER DE SÆDVANLIGE CHARTERREJSER.

                                                                                    Lille bjørn


INGEN UHELD - KUN HELD - VI GLEMMER ALDRIG DEN EVENTYRLIGE GRØNLANDSREJSE.

Ja - vi fik en 16 dages eventyrlig tur fra syd Grønland op ad vestkysten til den fantastiske isfjord i Jakobshavn.

Vejret - ja, det var møgvejr i Danmark og så var det bare pragtfuldt i Grønland helt op til 25 grader og kun regnvejr medens vi var i Christianshåb. Vi oplevede slet ikke den kulde og det dårlige vejr, som jeg havde frygtet. Slædehundene stønnede i varmen.

Det var nye og spændende oplevelser hver dag og en helt fantastisk rejse, som vi gerne ville gentage.

4 timers videofilm og flere hundrede billeder fortæller hvor smuk naturen er i Grønland. Holdet blev godt rystet sammen og trods det at jeg knap kunne gå en måned før rejsen så var alle skavanker væk på turen og jeg gennemførte helt op til 18 km vandring i meget vanskeligt terræn, takket være vore medbragte vandre-stave.

Her er nogle af vore bedste fotos:

Fra Ilulissat/Jakobshavn:

    Sonja                               

            

         
            



Flora højt mod nord    Nattur på isfjorden-1    Afgang fra Christianshåb til Ilulissat    Over den 45 km lange isfjord                         
               

Helekoperfotos slår alt    Inuitkaranier frit i naturen    Omgivet af gigantiske isbjerge    Skibet spejler på isbjerget


Ufattelig smukt     Vi nærner os Jakobshavn    Ilulissat isbræ    Knud Rasmussens hus


Vi tabte pusten    Endnu flere isbjerge dukkede op    Blliver solbrændt om natten    Kirke-Anker-Isfjord             


                                                     
      
  
Fra Sydgrønland: Narsarsuaq - Eriksfjord - Igaliku:

Blåt isbjerg i Eriksfjord    Båden Puttut på Eriksfjord    Brattahlid vandrehjem    Eriksfjorden-1   

          

Eriksfjord-2    Kongevejen ved Igaliku    Der var masser af myg    Nyere kunst i Qassiarsuk   

Sxxxx og Leif den Lykkelige    Vandretur ved Eriksfjord Isbræ    Iguliku ved Einarsfjord    Narsarsuaq - Vi er landet            

Så starter dagens strabadser    Det blå isbjerg på Eiksfjord    Narsarsuaq fra oven    Narsarsuaq fra Signalhøjden

         
Fra Aasiaat/Egedesminde:

Rutebåden gennem Hamburgsund    Vor gruppe havde osse en præst    Vi havnede i konfirmationen    De fleste bar nationaldragt
  
               
26 blev konfirmeret    Kirken var fyldt til sidste plads    På vej til kirken    Aasiaat fjorden
            

  Fra Nuuk/Godthåb:

Nuuk fjord aftenstemning    Bent-Domkirken-Hans Egedes hus    Ved Dronning Ingrids sygehus    Ved Hernhutternes kirke  


  Fra Qasigiannguit/Christianshåb:

Havnen ved flyvepladsen    Start på 2 slædehunde    Vi nærmer os hotel Disco Bay    Lille havn med stor fiskefabrik


  Fra Sisimiut/Holsteinsborg:

Indsejling    Indsejling Sisimiut    Den ældste bygning    Sisimiut kirken

  Fra Kangarlusuaq/Sdr.Strømfjord:

Moskus safari    Det var en trist lufthavn    Flyet venter    Farvel Grønland 



Grønland-1
Grønland-video-2
Grønland-video-3
Grønland-video-4

Slut

Til toppen

Til forsiden