JORDEN RUNDT PÅ 80 DAGE I 1998              

                                                                                       REJSEDAGBOG            Aboriginals-film

                      

                                                                                    af Bent © Sture

Se her:
er en henvisning til  artikler på nettet, som netop omhandler det emne - gå ikke glip af det !

(means Look here - don't miss it ! - sometimes in English)

 Redigeret senest 2.12.2009.

 

Ønsket om en lang rejse til den anden side af kloden har ligget i tankerne gennem mange år, faktisk lige siden min far gav mig en globus i julegave. Det var fascinerende at tænde dens indbyggede lys og dreje den rundt og fantasere sig hen til fjerne egne med navne man kendte fra geografitimerne i skolen.
 
I arbejdsårene er det kun oplevet  som et ’fata morgana’ at tænke på en lang rejse og jeg har måttet ’nøjes med’ nærmere rejsemål i Europa. Bortset fra rejserne til Sverige, hvor min far er født i Mörrum i Blekinge Se her, hvor vi kom på besøg efter krigen. 1947 var det første rejseår for mig dertil. De følgende år var jeg ’feriedreng’ i Jämshög i Blekinge Se her: hvert år frem til 1953, hvor min første lange tur gik til Rumæniens hovedstad Bukarest til en ungdomsfestival. Senere samme år gik jeg på den danske købmandsskole i London i oktober kvartal. To år senere gik turen til Warszawa ligeledes til Festival. Så blev jeg gift i 1956 og flyttede til Malmö i Sverige for mit firma Maskinfabrikken ATLAS i København. Senere blev det til mange rejser i Europa både som turist og på forretningsrejser.
 
Men nu som ’efterlønner’ er det blevet muligt at rive 3 måneder ud af kalenderen og bare stikke af fra dagligdagen. Vore aldrende mødre blev taget med i vore betragtninger. En god forsikring ville være nødvendig, så vi i givet fald kunne komme hurtigt hjem, også hvis der skulle ske os selv noget.
 
Sonja og jeg talte ofte om en tur til Australien og pludselig lykkedes det, bl.a. fordi Dorte blev gravid og havde brug for en babysitter i Brisbane den 24.juni 1998, hvor hun havde en konference. Så havde vi både en anledning og en dato. Så nu skulle det være…….!
 
Vi fik lagt en rute…..troede vi da !
 
Vi ville nemlig opleve BALI i Indonesien - gerne i 2-3 uger inden vi tog til videre til Australien.
 
Så begyndte vi at undersøge priserne på flybilletter hos flere selskaber, som flyver på Indonesien og Australien. Det viste sig hurtigt at det ikke var meget dyrere at købe en SAS-Jackpotbillet ‘Jorden Rundt’, og så behøvede vi ikke at krydse vore fodspor på turen. Vi kunne nemlig så også komme til Canada, hvor vi begge gerne ville til Vancouver og opleve Rocky Mountains.
 
Vi planlagde så en tur startende fra Tirstrup til København og så til DenpasarBali og derfra videre til Darwin i Australien. Vi kunne derfra flyve til Alice Springs og så til Brisbane for babysitting. Hjemturen skulle så foregå fra Cairns i det nordlige Queensland via Sydney  med en mellemlanding på Hawaii og så videre til Vancouver og derfra hjem igen til København og Tirstrup.  Jorden rundt på 80 dage !
 
Vi kontaktede Dane-Tours i København, idet Sonja som LIC-medlem kunne få 6½% rabat på SAS-billetter hos dem. Hvad der i starten er sparet, kan vi bruge mere siden hen !
 
Så opstod krisen i Indonesien med Suharto og vor forsikring hos IHI ville ikke gælde fordi Udenrigsministeriet evakuerede danskere fra området.
 
Hurtigt blev vi enige om at BALI kunne vi altid komme til senere (i vores vinter) til en billig flybillet, og nu havde vi chancen for at forlænge turen i Australien med en uge til 7 uger, og være på Hawaii i en uge samt få en uge ekstra i Canada så opholdet der blev til 3 uger.
 
Det skulle vise sig senere, at det var det helt rigtige valg vi gjorde, for ellers havde vi ikke nået alt det vi gerne ville se og opleve.
 
Vi lagde os så fast på følgende rute:
 
REJSEPLAN TIL AUSTRALIEN – HAWAII - CANADA.

                                                                                                                                                                CI            2005

06.JUNI  LØRDAG               AFREJSE fra Tirstrup .                                                                        SK244     2105

                                                                                                                                                                Ank.        2140

                                                SAS Kastrup – Bangkok - Singapore.                                               SK973     2235

07.JUNI SØNDAG                                                                                                                                Ank.        1855

                                                Qantas   – Singapore – Darwin                                                           QF062     2235                                                                                                                                                                       

08.JUNI  MANDAG             ANKOMST DARWIN                                                                         Ank.        0435                 
                                                                    Leje bil – Kakadu                             NationalPark            CI           1335

17.JUNI  ONSDAG               Fly fra DARWIN til ALICE SPRINGS                                                 QF492     1505                                                                                                                                                                                                                          Ank.       1700

                                                Bustur til Ayers Rock. The Olgas, Kings Canyon

                                                                                                                                                                  CI            1650

23.JUNI  TIRSDAG              Fly fra ALICE SPRINGS til DARWIN                                                 QF942     1750                                                                                                                                                                                                                          Ank.       2005

24.JUNI  ONSDAG               Fly fra DARWIN til BRISBANE.                                                         QF549     1345                                                                                                                                                                                                                          Ank.       1800

 

02.JULI  TORSDAG             Afrejse Brisbane bus mod CAIRNS med div.stop undervejs

 

16.JULI  TORSDAG             Cairns og Cape Tribulation.

                                                                                                                                                                  CI            1205

23.JULI  TORSDAG             Fly fra CAIRNS til SYDNEY                                                                 QF567     1235

                                                                                                                  Ank.       1525

26.JULI  SØNDAG               Fly fra SYDNEY til  HONOLULU                                                         CI            0815      
                                                                                                                                                             
    QF003     0945

                                                                                                                                DAGEN FØR          Ank.        2305

31.JULI  FREDAG                Fly fra HONOLULU til VANCOUVER                                                 CI           2330      
                                                                                                                                                                 
QF3053   0030

                                                                                                                                                                  Ank.       0850

                                                                                                                                                                  CI            0900

22.AUG  LØRDAG               AFREJSE VANCOUVER – SEATTLE –  KØBENHAVN                 AS2039  1000

  Ank.       1050

  SK938     1325

23.AUG  SØNDAG               KØBENHAVN                                                                                        Ank.       0755

                                                Afg. TIRSTRUP                                                                                      SK227     0915

                                                                                                                                                                   Ank.       0955

 

Ophold fra 24.juni til 2.juli:  Durham Villa Hostel

                                                                17, Laura Street

                                                                West End, Brisbane  (det lå på Highgate Hill)

                                                                Tlf. 0061 7 38 44 68 53          

Poste restante adresser:                      G.P.O. Cairns og Vancouver.

 

                                                                                                                     =====                             

Så lagde vi et BUDGET for at have en beløbsramme for hele turen (bukserne skulle jo gerne holde):

                                                                                                       PR.NÆSE                                       I ALT

                                                                                                                    ========                                   ======        

Flyvebillet:  JORDEN RUNDT Kat. 1 & 2 +1 STOP                                    12.208                                         24.416

3 flypas  AU$ 220x2 –275x1=715 – kurs 4,75                                                 3.464                                           6.928

IHI Rejseforsikring 80 dage som dækker alle risici                                       2.000                                           4.000

50 dage ophold i Australien á kr. 200 pr.prs.                                               10.000                                         20.000

28 dage billeje á AU$ 60 = kr. 285 pr.dag ell. bus                                         4.000                                           8.000

22 dage ophold i Canada/Hawaii á kr. 200 pr.prs.                                         4.400                                          8.800

Billeje i Canada                                                                                                   3.000                                          6.000

Benzin 12.000 km (12km/l) = 1.000 ltr. a kr. 3                                                  1.500                                          3.000

                                                                                                                       ______                                         _____   

Fly – Transport – Overnatning – Kost……………                                   40.572                                         81.144

Minus sparet hjemme i Danmark – Kost og transport                                6.000                                         12.000

el, varme m.v.                                                                                               _____                                        ______                                                                       

Netto rejseomkostninger…………………………….                          34.572                                         69.144

                                                                                                                      ======                                         =====

 

Nu efter hjemkomst at have gjort udgifterne op, så må vi konstatere, at budgettet holdt nøjagtig og vi har både cognac, cigarretter og div. gaver med hjem udover en helt fantastisk livsoplevelse.
 
De 3 første poster var betalt hjemmefra, så der var kr. 45.800 ’at slå til Søren med’.
 
logi brugte vi kr.14.100fortæring kr. 9.700  transport/ture/entreer kr. 9.700 – billeje kr.9.200 - og øvrigt kr. 3.700 – i alt kr. 46.396  (jeg ka’ det mæ’ budgetter – endnu). Kun en overskridelse på kr. 300 til hver.
 
Hør bare hvad vi foretog os:
 
                                                         
Lø. 06.juni  Kaare kørte os til Tirstrup (og tog et billede af de glade jordomrejsende) og vi fik bagagen indskrevet direkte til Darwin – Sonja havde 14 kg i kufferten og jeg de tilladte 20 kg plus vores håndbagage.
Vel ankommet til indenrigs i Kastrup gik vi hen til udenrigs, hvilket tog længere tid end vi regnede med, så vi nåede ikke at købe ind i den toldfri, da vort fly til Bangkok var klar til afgang. Så bare hurtigt ombord i en Boing 757-300 og så  afsted ud i verden. 
Vi fik god mad samt rødvin, vodka og cognac hen ad midnat.
Vi fløj over Moskva, Tatarstan, Indien m.v. kunne vi se på monitoren som viste flyets rute hele tiden. 9 timers flyvning var der til første stop - Bangkok.  
 
Sø. 07.juni  Vi havde kun 2 timers ophold i Bangkok før næste SAS-fly afgik til Singapore, så heller ikke her nåede vi at komme i toldfri, men pyt – vi må ikke ryge i flyene, kun drikke og spise – og det gjorde vi så. - Thai-mad denne gang. Godt 2 timers flyvning.
Singapore lufthavn var en hel by i byen med 4 timers ophold, så her nåede vi af købe billige cigarretter (kr. 54 for 200) og 1,14 ltr. Glenfiddisch (kr.189), samt at tage en tur med sky-train fra den ene terminal til den anden – og tilbage igen. Det regnede udenfor og var 30 grader varmt. Vi røg ved svømmepølen ellers var der kun 2 separate rygerum i denne kæmpelufthavn. Rygere er kun velset i ’den toldfri’. Vi oplevede hele verdens befolkning her, især vor første rigtige munk gjorde indtryk. Vi befandt os her i en 24 timers verden. Her skete der noget døgnet rundt.
Så ombord i Qantas-flyet en Boing 767-333 mod Darwin og vi fik Aussie-mad kl. 1 om natten - vores 3. varme mad siden afgangen fra København. Der var næsten 5 timers flyvning foran os. Det var herligt at høre det australske-engelske, som jeg ellers kun havde hørt i TV især i ’De flyvende læger’.
 
Ma.08.juni Vel ankommet til Darwin Airport efter 24 timers rejse, som slet ikke føltes så lang, vel sagtens fordi vi var spændt på vore kommende oplevelser, så skulle vi igennem toldkontrollen kl. 4,30 om morgenen. Pas, visa og attester for vort legale 49 dages ophold på vor vej jorden rundt på vort tildelte maksimum af 3 måneders ’efterlønner-otium’ i udlandet pr.år var i orden.
Nå, tilbage til toldkontrollen, som viste sig at være suppleret med en sød lille bedrøvet, uniformeret Beaggle-hund (den havde et blåt dækken med kongekrone på) , og som straks ved bagageudleveringen satte sig pænt med hagen hvilende på Sonja’s håndbagage mens vi ventede ved bagagekarusellen. Da vi havde trukket vore kufferter ned fra båndet sagde vi ’Dav’ til den. Vi synes at den var så sød, og vi spurgte hundens ’chef’ på vort bedste ’australske’ om den var træt eller ked at det denne herlige mandag morgen flere timer før solopgang med udetemperatur på mindst 25 grader og en fugtighed på langt over 90 % at skulle være vågen og på arbejde.
Næ, der var ikke noget galt, men 30 sekunder senere på vej ud gennem den grønne udgang, blev vi stoppet af en venlig tolder i korte bukser. Han bad os om at gå tilbage og sidde ned.
Han spurgte pænt om vi havde forstået vor afgivne tolddeklaration rigtig, hvilket vi bekræftede – og så skulle al vor håndbagage undersøges og vore kufferter til ’røntgen- undersøgelse’ en gang til. Vi forstod ikke hvorfor !
På vor opfordring om hvad der dog var galt, svarede han høfligt, om vi endnu engang havde forstået vor tolddeklaration, hvad vi igen bekræftede at vi havde. Så sagde han at vi havde medbragt madvarer til Australien, hvad man ikke må (det havde vi skrevet under på).
Så forstod jeg ! Det var ingen ’hashhund’, vi havde mødt, men en lille sulten hund, som kan snuse madlugt op fra bagagen.
Jeg måtte indrømme at jeg havde et par poser druesukker og 2 poser peanuts med fra flyet. Så grinede tolderen og frigav os til udgang i dette herlige liv, som den 3.alder giver os.
                                     
Senere, i Canada, fortalte en tolder mig at flere hunderacer kan bruges også til at lugte penge i bagagen – og jeg som troede at penge ikke lugtede !
                  
PS. Ved hvert flyskift på vej herned fik vi overdådige måltider, så mon ikke tolder-hunden kunne lugte mad overalt på os ?
 
PPS. I dag er det helligdag i Australien. De fejrer dronning Elisabeths fødselsdag – at hun er født i september spiller ingen rolle. Skikken stammer nok fra dronning Victoria.
 
Så gik vi hen på turistkontoret i lufthavnen Se her:  -for at finde et logi. Det fik vi på fynsk, idet damen hed Hanne Thygesen og var fra Svendborg og havde boet der i 20 år. Vi tog en shuttlebus ind til Globetrotter – midt i Darwin – Fik dobbeltværelse nr.18 med aircondition og loftvifte, køleskab og toilet med bad fra kl.11 til $ 44 pr. døgn.  Så vi gik en tur først for at komme os oven på den lange flyvetur og sov så til kl.16,30 – derefter ud og se byen i Northern Territory’s tropiske område. Det er en dejlig by kan vi mærke med det samme. Vi spiste en Barramundi-fisk Se her: på et hyggeligt lille sted med asiatisk ejer.
 
Ti.09.juni   Sonja sov til kl. 10,30 (jeg 9,30). Besøg på turistkontoret og så en bus ud til East Point for at se solnedgang. Vi gik 10-12 km og fik flyturen og -maden rystet ud af kroppen. Vi så vore første Wallaby’s (små kænguruer) Se her: og en Goanna Se her: , som vi først troede var en slange. Vi nød solen og varmen og de venlige omgivelser. På busturen hjem var der mange fulde Aboriginals, Se her: en mand måtte smides af bussen under protest, mens konen sad tilbage. Buschaufføren var virkelig ked af det, men han havde advaret manden flere gange. Der var vist udbetalt sociale ydelser den dag. Vi oplevede også at aboriginalkvinder gik rundt på gaden og udstødte mærkelige lyde. Vi bemærkede også at de havde usædvanlig tynde ben. Hvor de egentlig boede, fandt vi ikke ud af, men generelt var de pænt klædt og vi oplevede ikke tiggere. Vi fik gratis mad på vores, hostel, lavet af et ældre ægtepar. Det gjorde de hver dag. De lavede lækker mad. Når vi købte drikkevarer (øl) i baren fik vi spisebilletter gratis.
 
On.10.juni  Tidligt op – gratis morgenmad – ude og handle myggeolie, vin, vækkeur og veksle penge. Slappede af i mindst 30 grader. Så lejede vi en autocamper for 6 dage for $ 763 fra i morgen hos Nifty lige overfor. Så købte vi 6 flasker rødvin til $ 42 for at have lidt til turen. Gik så en tur i Darwins golfområde og gl. kirkegård. Om aftenen: gratis mad samt 1,14 ltr.øl (1 jug) for kun $ 6. Snakkede bl.a. med 2 australiere – en aktivist, som lige var kommet tilbage efter et par måneder ved en uranmine mellem Kakadu National Park og Arnhemland og en tilflytter fra Brisbane som ville tilbringe sin alderdom i Darwin, hvor han oprindelig stammede fra.  
 
To.11.juni  Tidligt op igen (uden det nye vækkeur). Gratis morgenmad og så kl.8,30 hentede vi autocamperen med automatgear, som kun havde kørt 16.000 km  – Jeg var lidt usikker, så vi blev kørt over på den anden side af gaden til vort hostel.. Først kl.9,30 havde vi pakket og var  klar til at køre ’radiobilen’ afsted mod Kakadu National Park som ligger 250 km øst for Darwin. Se her:  Jeg vænnede mig hurtigt til at køre dette store rullende sommerhus som er højrestyret og vi kører i venstre side og skal op til N.T.’s nordligste punkt  Ubiru, hvor vi klatrede op på bjerget og så solnedgang samt kakaduer og 2-3 kænguruer ude i Wetlands – Vi havde milevid udsigt og fik gode billeder på videoen.
Vi camperede i Merl for $ 10 midt i myggesværmene med skrigende fugle og en ditto kvinde. Klokken er 20,30 og Sonja har høfeber og myggetække og gider ikke være her. Vi finder et nyt og bedre sted i morgen. Der er masser af steder, men mon der er nogen uden myg ?
 
Fr.12.juni   Jeg var tidligt oppe – vækket af en hvid kakadue, som jeg lige måtte fotografere. Vi nød morgenmaden og forlod denne campingplads, som havde meget få overnattende. Kørte forbi Border Shop – vi handlede ind i denne blandede landhandel i går. Udvalget var ikke stort men priserne var høje på grund af beliggenheden fjernt fra alting - til Nuvalangi Rock, hvor vi tog en spadseretur for at kigge ind til Arnhemland Se her: og der mødte vi Pernille og David – hun opdagede spor af ECCO-sko dagen før, så der måtte være ’danskere’ i nærheden. Men da hun så os troede hun at vi var italienere, nok fordi mine korte bukser havde italienske farver..
Pernille var fra Sorø og bor nu i Sydney med David. Hun er fysioterapeut med dobbelt uddannelse, for de anerkender ikke en dansk uddannelse i Australien, så hun måtte arbejde gratis i 4 år. David er programmør (der lå en e-mail fra ham, da jeg kom hjem).
Vi ringede til Kaare fra Jabiru og ønskede ham tillykke på fødselsdagen. Vi vækkede ham da klokken kun var 7,30 i Danmark og 8½ time mere, der hvor vi er. Mobiltelefonen er bare god – bedre end i sommerhuset.
Vi købte mad og frimærker – sendte 6 kort hjem. Der var rigtig mange Aboriginals her i byen. Vi tog os god tid til at kigge os rundt i det helt nye butikscenter. Om aftenen var vi i Muirella, en campingplads, hvor vi drak vin sammen med vore nye venner. De cyklede sør’me hele vejen fra Darwin i denne hede. Vi havde en hyggelig aften med fyrfadslys, som Pernille altid medbragte (god vane). Vi sov godt i autocamperens dobbeltseng  (Sonja med myggenet).
 
Lø.13.juni   Vi forlod Muirella Park Camping, som havde vand og lys ved hjælp af solceller og kørte mod parkens sydlige udgang – så overkørt kænguru. Vi mødte  Pernille og David endnu engang – de var stået tidligt op og taget afsted. Vi hjalp dem med at fylde deres vanddunke fra vores store vandtank.. Det er vigtigt med væske i dette varme klima. Vi var inde på An-Bang-Bang Billabong Se bare her: og kiggede så på Yellow Water og så kænguru med unge og masser af fugle.
Så kørte vi videre mod Pine Creek Se her:  (hul i jorden - men der var rodeo, som vi dog ikke oplevede). Videre til Kathrine, hvor vi bookede 2 nætter i Shady Lane for kun $ 16 pr. nat – pragtfuldt sted med el. m.v. Ingen myg og Sonja er igen på dupperne efter en grim forkølelse, myg, varme m.v. Vi bookede en tur i morgen til Nitmiluk Gorge Se her: med båd til $ 82. 
Vi slog komfuret ud ad camperen og spiste 11 Dims + ærter. Kl. er 19,10 – ingen myg og bælgravende mørkt samt en glad mejse.

 
Sø.14.juni   Stod op kl. 7,30 – det er køligt og der er ingen myg. Vi har en booket tur i Nitmiluk National Park kl. 9 – med 4 timer i både gennem 3 gorger (af 13). 2 døde kænguruer på vejen. Vi kørte 22 km og nåede frem 10 minutter før afgang. 65 personers båd – pragtfulde omgivelser – mange fotos/video. Frisk ranger, som styrede 2 x 60 hk + 2 x 25 hk. Fortalte en masse – vi stod af 2 gange og vandrede over klipper til næste båd – bademulighed ved sidste stop med vand fra mindre vandfald – i ’Wets’ sidste år stod vandet fra normalt +5 meter op til +13 meter. Så tager de bådene ud og benyttede 320 hk luftpudebåde – når det er. På hjemturen fik vi isvand/appelsiner – og båden stoppede op – KROKODILLER – 2 styk – ’alt for dovne’ – Plastik sagde vi – alle 65 tog billeder – mig også. Da vi så lagde til, indrømmede rangeren at de var ’kunstige’ – for turister – men de rigtige var højere oppe i de 13 gorger.
Lille bytur i Kathrine (10.000 indbyggere) – søndagsstille – hjemme i Shady Lane kl.15,30 – slapper af i 30 grader.
 
Ma.15.juni Stod op kl.8,30 – tog det roligt med morgenmad og bad. Kørte fra Shady Lane nordpå. Vi skulle have benzin på i Kathrine – kørte i forkert side – politiet mødte op på tanken og fik en forklaring på at jeg bakkede ud af krydset og opholdt et road-train på 54 meter og fik en hovedrysten. Der var to politibetjente i bilen, den ene var Aboriginal – det er nok nødvendigt her.
Stoppede op i Edith Falls med en nedre sø med vandfald. Vi badede i 20-25 grader vand – det var skønt. Kørte videre nordpå ad Stuart Highway – stadig brændt eller brændende skov, som de indfødte brænder af med vilje for at forny bevoksningen – ca. 300 km til Berry Springs, hvor vi overnatter på en pæn caravan camping for kun $ 18 – Sonja jagter stadig myg – kl. er 20 – bælgmørke – stjernehimlen er helt forskellig fra vor nordlige himmel – her er mange flere stjerner og en meget lang stjernetåge.
I dag besøgte vi en krigskirkegård med 434 grave fra 2.verdenskrig. Et påfuglepar ’passede’ kirkegården. Vi ’nuppede’ 3 tomater i affaldstønden efter et ungt større selskab, som ikke må bringe frugt videre. Middagen var reddet.
 
Ti.16.juni   Vi pakkede kufferter om, som vi lader blive i Darwin, mens vi er i Alice Springs Se her: og så kørte vi mod nogle varme kilder i Berry Springs Nature Park. Se her: Vi gik ned til en pragtfuld sø, som blev forsynet fra et vandfald. Vi gik en kort/lang tur (Sonja siger altid kort) gennem en regnskov – så en slange æde en frø – jeg kan høre dens dødsskrig endnu  – så tog vi badetøjet på og vi flød rundt en time i 30 grader varmt vand sammen med masser af store fisk – lækkert. Derefter mod Darwin og Globetrotter og aflevere bilen. Samme værelse nr. 18 stod parat. Vi glæder os til gratis mad + en jug øl i aften. 
Vi købte en kjole samt 3 saronger fra Indonesien kl. 22 om aftenen, hvor boderne stadig er åbne i nattevarmen. Vi vandrede rundt og kiggede på udvalget. Man kunne også købe massage, hvor ’patienten’ fik sin omgang med tilskuere rundt om. 
 
On.17.juni  Vi afregnede autocamperen og fik vort depositum på $ 500 tilbage. Vi havde kun brugt for $ 107 benzin på 1.400 km.Vi gik i banken og drev lidt rundt i Darwin. Så ventede vi på shuttlebussen, som skulle køre os til lufthavnen. Så 2 timers flyvning til Alice Springs i korte bukser, men det var skidekoldt ved ankomsten, så vi fik trukket i varmt tøj – cowboybukser og bluser mens vi ventede på bilen fra Alice Lodge. Den var forsinket og vi frøs. Vi kom til et hyggeligt villakvarter og blev installeret. Så fandt vi en italiensk restaurant og fik god mad. Senere indtog vi kaffen hjemme på værelset og gik frysende i seng kl. 20,30.
 
To. 18.juni Oppe kl. 8,30 og fik kaffe (vi havde intet brød m.v.) Vi gik ind til City og så mange Aboriginals drive rundt som vanlig. Det var et fint city-område med mange butikker. Flere solgte opaler. Vi besøgte Redensary House. Der var ingen sol på himlen og vi havde 4 lag tøj på. Vi fik suppe, købte øl og cognac og fish and chips på vejen hjem. Vi bliver hentet kl. 6,35 i morgen tidlig til 3 dages tur for $ 538 alt inklusive med AKT/Grey-line (Australian Kakadu Tour).
Qantas kontor ændrede vi flyet tilbage til Darwin til 1 dag før. Vi gider ikke spilde en dag her i kulden, når vi kan komme tilbage til tropevarmen og Globetrotter.
 
Fr. 19.juni  Vækkeuret sat til lidt i kl.6. og blev afhentet præcis kl.6,35 i en 21 personers bus – vi var kun 6, nemlig udover os 2 andre danskere, som studerer marketing i Kuala Lumpur i Malaysia samt 2 pæne damer fra Adelaide (pensionerede skolelærere). Fin chauffør ved navn Rex. Så afsted i mørke de 450 km mod Uluru/Ayers Rock. Vi stoppede ved en kamelfarm (dromedarer) og det øsregnede hele dagen. Dromedarerne lugtede fælt så vi sparede de $ 4 en ridetur kostede. Senere et stop ved Mt.Ebenezar (som ikke var noget bjerg) men var en landevejskro. Endelig kom vi til solnedgang over Ayers Rock i øsregn. Se her: Vi så kun en mørk klump, som skulle være 348 meter høj og 2,5 km lang. Vi gik op mod 'klumpen’ iført 2 orange plastiksække, som vi købte hos købmanden i vort resort og hundefrøs om ørene – vi mangler vort varme tøj, som er oppe i troperne (Darwin). Vi fik logi i Outback Frontier Lodge – 4 sengs – der kom heldigvis ikke flere.Vi brugte kun 1 seng og fik varmen med tæpper/lagner og 2 øl hjalp lidt - en slurk Glenfiddich hjalp meget. Vi gik i seng kl. 20.

                                                             Anne og Kath på besøg hos os
 
Lø.20.juni   Vækkeur til kl. 6 – lidt mælk og en bolle, så afsted kl. 6,35 i småregn mod Ayers Rock, som vi nu kunne skimte gennem lave skyer – lidt højere temperatur. Vi skulle opleve solopgangen. Vi fik kun taget nogle ’tågede’ billeder. Kl. 12,45 går det videre mod Kings Canyon, hvor vi skal overnatte. Junk-food gider vi ikke mere – nu fik vi frugtsalat, kaffe og frugt. Så kørte vi mod Kings Canyon igen over Curtis Springs med de 2 kænguruer og 2 emuer og masser af kakaduer. Himlen blev lysere, det er holdt op med at regne, men småsøer er der overalt. Vi er i Central Australia og det er vinter nu. Kl. 17 nærmede vi os Kings Canyon, men måtte stoppe ved Kings Creek, da vejen var oversvømmet. Vi kom efter et stykke tid over og ind i det nyeste og flotteste Resort herude i ødemarken. Se her: Vi fik Lodge nr.28 med dobbeltseng, TV, elvarme, elkedel, sæbe, håndklæder, skabe, stole, kaffe, te, køleskab, lampe over seng m.m. Vi fik et brusebad i flotte lokaler og vi følte os godt tilpas igen. Vi så en lille solnedgang og lettede over al den luksus gik vi til diner – hold da helt kæft – hvilket overdådigt måltid – oksekød i store mængder, bagte kartofler, kål, majs o.s.v. Vi købte 2 øl (VB) og fik en dessert så stor som The Olgas Se her: og kaffe ovenpå.
Nu sidder vi/ligger vi på sengen kl. 19 og skriver dagbog overmætte og glade og med elvarmen tændt.
I morgen kl. 6,30 går det videre ud i ødemarken med klatring i Kings Canyon klipperne.
     
Sø. 21.juni  Op kl. 6 – herligt morgenbord med bare alt – inkl. i prisen for turen. Så afsted i bussen kl. 6,45 stadig i mørke op mod vor 5½ km klatretur i Kings Canyon. Der var ubeskrivelige dybe kløfter og høje tinder. Vi klarede det hele på 4 timer og så gik det tilbage til vor Resort og fik et bad før den overdådige middag. Det viste sig at kokken var østtysker fra Meclenburg-Vorpommern, og han skulle med bussen til Alice Springs på et par dages afspadsering. Han kunne bare lave mad, så vi fik livsmodet tilbage efter de 2 foregående dage med Junk-food.
Kl. 12 op i bussen igen og i solskin gik det mod Alice Springs med div. ophold og busskift. Kl. 18,45 var vi i Alice Lodge.
Der rendte vi ind i en flok piger, som vi gik på pub med. De kom fra USA, Holland, Taiwan, Irland og England, så der blev snakket over en kande øl. Vi gik hjem og sov godt.
 
Ma. 22.juni Vågnede 8,30 – solskin – flyet går kl.17,50 mod Darwin. Efter morgenmad gik vi en tur ind til Alice Springs City sammen med Stella Wang fra Taiwan. Først på Hall of Fame Se her: - de kendte kvinder i Australien fra pionertiden til i dag. Så på et museum med australske dinoer, fugle, kryb, sten m.v. Her tabte vi Stella, da vi skulle hjem til Alice Lodge for en kop kaffe inden vi blev kørt til lufthavnen kl. 16,30 af Corey. Solen skinnede men vinden  var kold – vi havde varmt tøj på – Flyet var en Airlink Bae 146 med 4 propelmotorer og det var kun til 90 personer. Det var en fin flyvetur med solnedgang. Vi landede kl. 20 i 30 graders varme med 4 lag tøj på. Shuttlebussen kørte os til Globetrotter. Ind i nr. 18 igen og så hente de opmagasinerede kufferter og på med de korte bukser igen. Vi fik en jug øl før vi gik en tur i den varme nat. Vi har det dejligt i Darwin.
 
Ti. 23.juni  Stod op kl.9,10 og vi fik kun kaffe ! Købte senere brød/Icecoffee/juice i Woolworth og gik en tur i denne dejlige Darwin, som vi kan finde rundt i nu. Byen blev totalt raseret i 1974 af orkanen Tracy. Se her: Vi gik ned til Cullin Bay og badede 2 gange i den skønne bugt med udsigt over til Berry Springs – vi kunne sejle derover på 15 minutter for $ 7, men vi blev i Marina-området.
Om lidt skal vi igen have vor kande øl til $ 6,50 samt vor gratis mad (Free meal).
 
On. 24.juni Tidlig op – morgenkaffe samt ’lånt brød’. Vi pakkede bagagen og gik en sidste tur i vor dejlige Darwin stadig med over 30 grader og vand til 3 sider. Kl. 12 gik bussen og vi havde klog af skade igen skiftet til varmere tøj. Vi ventede en times tid på flyafgang. Kl. 18 landede vi i en kølig Brisbane Se her: – tog en taxa til Laura Street ($ 25) og blev indlogeret (1 uge for $ 165, senere ekstra $ 84 for flere dage) – Herligt med kaffe og godt selskab – 2 norske piger og 2 svenske drenge m.m. Vi sov ikke særlig godt – det var koldt, når vi nu kom fra troperne.
 
To. 25.juni Vi stod op kl. 7 og ville have en smøg udenfor. Så stod Dorte og Anja foran os med Herbert som bagtrop  med al bagagen – vi ventede dem først hen ad aften !  Så afsted sammen med Herbert efter morgenmad. Drev den af hele dagen. Dorte og Herbert gik fra 15,45 til 18,15 (efter øl) mens vi passede Anja, så kunne vi lige nå at komme afsted til et supermarked og købe ind – Vi fik sen middag – kylling.
 
Fr. 26.juni  Op kl. 8 – solskin – Sonja op kl. 10 – Fik en god snak med en af de 3 landladies og med Dan. Bytur til museet ellers drev vi rundt. Aftensmad på Thairestaurant med BYO. Så først hen i Bottle-shoppen ved siden af og købe ind. Vi gav – det blev kun $ 51 for mad og $ 13 for vin for os alle 4. Anja var jo på gratis kost hos Dorte.
 
Lø. 27.juni  Vækkeur kl. 7,30. Dorte skal på konference. Morgenmad og bad. Vi passer Anja - hun er så nem. På vores hostel bor en broget flok, nogle rejser hurtigt og nye kommer til. Dan har boet der i 9 måneder og laver vist ikke en døjt – udover at filosofere over tilværelsen – og det er han virkelig god til. Han er på lønningslisten i en naturbeskyttelsesorganisation sikkert som meget passiv deltager. Blandt beboerne er også en ’rejsesygeplejerske’, som har midlertidige jobs p.t. her i byen. Hun kører i en Subaru 1,8 4WD stationcar fra 1985 - 13 år gammel og den ser ud som ny. Igen nød vi aftensmaden på Thai restauranten for $ 30. Det er bare så billigt at spise ude.
 
Sø. 28.juni  Vi passer Anja og går rundt i byen. Var på togtur til seniorbillet til $ 2. Senere en strøgtur. En anden – fast beboer – er fra Laos. Oprindelig skolelærer men flygtet for 22 år siden p.g.a. regimet der. Han har vist intet arbejde, men er væk hele dagen.
Aftensmad igen samme sted til $ 32 – Vi flottede os.
 
Ma.29.juni Vi passer Anja og var på museet meget af dagen. Fine udstillinger. En anden beboer er videnskabsmand og studerer her i byen et stykke tid. Hans gamle Holden bil Se her: er magasin for alle hans værktøjer i hans profession.
Middagen klarede vi for $ 18.
 
Ti. 30. Juni Vi passer Anja og er på museet hver 3.time for fodring, men når meget ind i mellem. Middag på Thai restauranten igen. I dag kom en ny beboer – en dame med tvillingepiger. Hun er oprindelig fra Nigeria, men har opholdstilladelse i Australien. Hun havde besøgt sine forældre i London, hendes mor var dement og havde vist smidt hende ud. Da hun vendte tilbage havde hendes samlever (far til tvillingerne) fundet sig en ny dame og så var hun smidt ud igen. Hun havde epilepsi, sagde hun og kunne derfor ikke arbejde. Hun var uddannet damefrisør.
                            
On.  1.juli   Bytur samt bus til Lone Pine Koala Sanctuary. Se her: Det var en stor oplevelse. Der var masser af koalaer, kænguruer og fugle. Vi overværede fodringen, der var herligt at se på. Der kom liv i koalaerne, da de fik deres eucaluptusblade, som var hentet 250 km væk. Der er mange typer eukalyptustræer og det er ikke alle, koalaerne sætter pris på. Kors hvor de i øvrigt kunne tisse. En af de ansatte fodrede fugle. Hun kom med mindst 50 stk. i festlige farver baskende rundt på hoved, arme og krop. Vi kunne klappe kænguruerne, så tamme var de og de var ikke i bur som koalaerne. Vejret var godt, men en kølig aften. Bestilte busbilletter med Oz-Experience Se her: nordpå til Cairns fredag den 3.7. Vi afleverede Anja allerede kl. 11, så vi havde dagen for os selv.  
 
To.  2.juli   Afleverede Anja 2 gange og blev på museet til kl. 18. Vi var inde og se virkelig fine udstillinger bl.a. af sort/hvide fotografier fra USA i depressionstiden. Malerisamlingen her er helt overdådig, der er bestemt noget for enhver smag.
 
Fr.  3.juli    Afleverede Anja kl. 12 og tog afsked. Herbert havde travlt. Vi blev kørt ned til 110.Volture Street, hvor bussen skulle hente os. Damen som kørte os var hjælper på vores hostel. Hun havde kun kørekort til automatgear, for det gik meget lettere at få end skulle op til den svære prøve i en bil med manuelt gear !
Oz-Experience bussen, som er en backpacker-bus kører ruten Sydney til Cairns hver anden dag. Én blandt flere ruter.
Vi ankom til Noosa Head kl. 18. Spiste godt og vi fik vores jug øl (vi skal ikke ud af den gode vane). Vi mødte en masse unge mennesker med deres tunge rygsække altid på vej ud i verden. Værelse nr. 17 var ikke noget særligt, men det kostede dog $ 34. Vi delte det med sjusket pige, hvis tøj lå overalt på gulvet og som vågnede op ved solnedgang og hun havde boet der længe kunne vi se på ophængte billeder.
 
Lø.  4.juli    Tidligt op og tjekke ud. Så gik vi en lang tur i Noosa National Park, Se her: hvor turistkontoret vist havde placeret en koalabjørn i første træ til venstre. Mon de tog den ned hver aften ? Turen var imidlertid fin og vejret godt. På hjemturen regnede det i stride strømme. Vi nåede en god middag til $ 27.
Kl. 17,30 (efter Danmark tabte 3:2 til Brasilien) kører bussen igen ca. 3 timer mod Hervey Bay Se her: med en overnatning. Vi fik et godt værelse – nr. 11 – på Koala B.P for $ 20. Vi skulle hæve penge i en automat kl. 21 og købe lidt morgenmad. Vi havde bøvl med 2 Visa kort, men Masterkortet virkede. Senere fandt vi ud af at vi bare var for grådige – man kan højst hæve dkr. 2.000 hvilket var under $ 500 –  så havde vi bedt om $ 450, var det gået.
Vi mødte en dansk familie ved automaten. De skulle være lærere herude. Da alt var klaret fik vi en jug øl til lavpris - $5 – da jeg spurgte om ikke var Happy Hour NOW – en god lærdom fra Darwin. De andre gæster havde lige betalt fuld pris, så de fik sig et godt grin af den frække dansker. Tæt på vort værelse er der også et stort køkken med rigtig mange store  kakerlakker. Vi sov godt efter et bad – og stillede uret til søndag morgen kl. 6,30.
 
Sø.  5.juli    Vi nåede at få en hurtig gang morgenmad nydt uden for køkkenet på terrassen. I dag skulle bussen køre os fra kl.7,30 til kl. 17,30 op ad kysten i Queensland og senere ind i landet. Vi nåede lige før bussen kom at gå over vejen og se stranden. Vejene blev bedre og bedre kan vi se. Ringede i Rockhampton til min mor i Danmark, hvor klokken var 7,45. Mobiltelefonen vil nemlig ikke kunne bruges i 3 dage herude i det centrale Queensland. Vi ankom til Nimbue Hill Cattle Station, et godt stykke vej fra Dingo (2 huse og et lokum) ad en lang grusvej. Vi er over 100 backpackere her. Vi fik endelig et dobbeltværelse op ad baren – larm og musik det meste af natten, men vi sov.
 
Ma.  6.juli  Op kl.6,30 og ud og se solopgangen. Morgenmad til alle 100 mennesker. Så kl.8,30 afsted 30 personer på kreaturvogn ud på de 35.000 ha. på en lille 30 km tur. Det var pragtfuldt og vi må konstatere at vi – de ældste backpackere – ikke har problemer med at omgås de unge – vi bliver let accepteret af alle. Vi kørte ud ad de røde grusveje og fik forklaring på hvad vi så og ikke så. Vi afsluttede med at lære at bruge pisk og boomerang (jeg købte en for $ 15) og fik te i den gl.ejers homestead, som var virkelig flot. De fleste blev afhentet af Oz-bussen her, men vi som skulle blive, hoppede op på ladet igen og det gik i forrygende fart og store støvskyer hjemad. Der var en hund med på laddet – det havde den prøvet før.
Vi har dog et problem – Hver dag skal vi ringe på et frikaldsnummer opgive vore billetnumre og fortælle hvor vi er og hvornår vi vil videre på ruten. Det havde vi styr på og her hjalp mobiltelefonen os godt, så vi kunne undgå køerne ved mønttelefonen, undtagen der hvor vi var så langt ude i bushen at mobilen ikke virkede.
Vi havde fortalt ’computeren’ at på 3.dagen skulle vi videre fra Dingo til Airlie Beach……men da vi for en sikkerheds skyld tjekkede det, så var vi faldet ud af systemet, som sagde at vi var i Airlie Beach, men vi kunne da blive nr.6 og 7 på ventelisten til næste dags bus ? Det betød at mindst 7 personer som ville ankomme på den nordgående bus skulle beslutte sig til (eller overtales) at stå af og blive her i ødemarken i mindst 2 dage.
Vi ville gerne videre – 2 døgn i Dingo var nok – alternativet var den daglige McCafferty-bus til McKay, men den kostede mindst $ 100 for hver, og vi havde jo betalt vores tur.
Ranchens formand – Macker – havde vi fået et fint forhold til, så vi havde let ved at overbevise ham om, at mindst 7 personer skulle ’hales’ af bussen allerede ved hans velkomsttale, som var helt speciel ’cowboy-agtig’ men helt i tråd med den business, som hele opholdet var beregnet på. Ranchen havde 3.000 stk. kvæg – Brahminer – og der var for lidt vand. Den kunne sikkert kun køre rundt med indtægterne fra de ca. 100 backpackere, som der var lavet plads til i gamle og nye bygninger. Ophold med mad var rimeligt og så tjente de på rideture og andre udflugter og den gamle ejer på at sælge souvenirs og sønnen drev så farmen.
Vi fik fortalt nogle gode historier af Macker bl.a. om at de havde indforskrevet en klog mand (a diviner) fra Staterne, som skulle finde vand. De skulle kun betale, hvis han fandt det. Men det lykkedes ikke, så de lod et rygte flyve rundt i Dingo, at der var gas i undergrunden. Inden længe tilbød gasselskabet at prøvebore, hvad de fik lov til, - de fandt ingen gas – men vand i flere af de 600 boringer, de foretog.
                  
Ti. 7.juli     Vi gik ture med hundene og hvilede i heden indtil de 2 fyldte busser ankom. En sydfra og en nordfra. ‘Hurra’ nøjagtig 7 på den nordgående bus besluttede sig til at blive et par dage. Vi fik en god snak med mange, måske især med Søren fra Sjælland, som var elektriker og på ubestemt tid rejste rundt i sin gamle backpacker bil og p.t. sad fast i Dingo. En tosset Pi-Vi fugl sad på 14.dag på det ene sidespejl og var gal på den anden fugl i spejlet. Sonja gav ham en idé om at etablere sig som solfanger repræsentant i Australien. Vi så meget få af den slags, som er oplagt energiskabende og -besparende i dette land.
10.9.98 fik jeg et postkort fra ham stemplet i Alice Springs – han arbejder stadig på ideen. Vi havde en hyggelig aften med fællesspisning og musik og dans.
Vi afregnede opholdet med $ 160 for alt, så det var 3 billige dage.
 
On.  8.juli   Op kl.7 – herlig morgen – fik en god morgenmad og så tog vi afsked – Der var 2 ledige pladser i den nordgående bus og kl. 11,45 var vi på vej. Efter et par stop i det ensformige landskab nåede vi til Mackay, Se her:  som er en stor afskibningshavn for kul,sukker m.v. Flere skulle af bussen her og så gik det videre mod Airlie Beach, Se her: hvor vi hen ad kl. 19,30 fandt Backpackers by the Bay – et hyggeligt mindre sted med ca. 22 værelser. Vor reservation over mobilen var gået igennem med navnet ’Vent’ og vi fik et 4-sengs rum til os 2 alene (det skete ret ofte på turen). 3 nætter for $ 102. Vi havde spist solidt på vejen, så vi nøjedes med at gå de 250 m ind til den nærmeste restaurant og fik en jug øl til $ 7. Så i seng. Sxxxx har stadig efterveer fra de 2 forkølelser og kunne ikke trække vejret igennem. Måtte op i nat og hente sodavand i automaten. Godt jeg havde småpenge.
 
To.  9.juli   Herlig sol og varme her 640 km syd for Cairns. Jeg stod tidlig op mens Sonja sov videre. Senere bestilte vi værelset for 3 nætter og bestilte en bådtur i morgen. Så gik vi en god tur ned til stranden, købte lidt mad og medicin til Sonja’s hoste. Hjem igen kl. 15 – hoppede i pølen og nød det. Senere ind til byen hvor vi spiste godt for $ 20 + den sædvanlige jug øl. Vi fandt en USA-pige fra Pittsburg, Pensylvanien som 3. mand (gratis) til bådturen i morgen (sparede hermed $ 30 så vi netto betalte $ 110).
 
Fr. 10.juli   Tidligt op for at nå bus kl. 8,15 til ’Gretel’ i Shute Harbour. Vi startede med en kop kaffe i cafeteriet og så ombord i et 20 meter langt sejlskib med en 1.plads i Amerika-cup. Vi er 26 personer som skal sejle kl.9. Herligt at stå til søs (Sonja ville af efter 10 minutter). Vi skal ud til den yderste ø – Portland Island – og vinden er ret god. I går var det blikstille, men vi havde hørt at det ville blæse op. Fuld sejlføring gav god fart i de krappe bølger, men ingen tegn på søsyge. Efter 2½ time nåede vi frem til en lille strand, hvor vi blev sejlet ind 8 ad gangen i gummibåd udstyret med hver sin snorkel. Hurtig i badebukserne og ud i det halvvarme vand. Efter et par forsøg med saltvand i munden, så kunne jeg snorkle. Masser af koraler og fisk i alle farver rundt om os. Så op på klipperne og tørre og nyde udsigten over Stillehavet.
Derefter frokost ombord – herligt – Så gik det hjemad for fulde sejl. Båden lå mindst på 45 grader, så vi lå nærmest ned og holdt fast i hvad vi kunne få fat på i de høje bølger, som skyllede ind over dækket. Sonja var rædselsslagen allerede på udturen og nu var det meget værre. For mig var det både den værste og bedste dag, vi hidtil har haft. Over 2 timer hængte vi i rækværk og tovværk for ikke at gå overbord. Skipper morede sig, han viste hvad han gjorde og han kunne lide det.
Midt i det hele fik vi kaffe/te, ost og kiks at drikke/spise mens vi holdt fast med begge hænder og fødder. Det lykkedes, men hvordan ? Jeg var til og med nede i kahytten og hente videoen for at få nogle optagelser, ellers er der ingen som senere tror på os. Jeg sejlede flere timer efter vi var kommet i land og havde ondt i et ribben, som stødte mod rælingen. Sikken en oplevelse – vi var i havn kl.16 og Gretels bus kørte os hjem. Kl. 18 skal vi ud og spise. Madlysten er ikke væk og vi blev mætte for $ 16. I morgen 7,45 går det videre mod Townsville/Magnetic Island. Vi er nr. 2 og 3 på ventelisten og tager chancen for på dette sted – The Whitsundays Se her: - hopper der altid nogen af..
 
Lø 11.juli    Igen tidlig op og nå bussen kl. 7,45. Den dukkede først op kl.8,20 med en fin chauffør og vi kom med i en helt fyldt bus. Vi kørte ind i landet nordpå mod Bowen for den første pause, så videre op til Townsville kl. 13. Straks ind i færgeterminalen, hvor næste katamaranfærge afgik kl. 14,15 til Magnetic Island. Se her:  20 min. sejlads for returbillet til $ 32. Det regner i dag og er halvkoldt. Så i land med kufferttransport på lastvogn ind fra molen. Vi gik de 120 meter op til Hideaway Hostel, hvor vi fik Twin nr. 3 (acceptabelt) og til $ 32, og vi venter på at regnen skal holde op, så vi kan komme ned til havnen og få lidt mad. Vi fik en pragtfuld Barramundi hos Maximes med en flaske australsk 'Rhin’ Riesling' – i alt $ 42. En stor natfugl kom ind for at tigge mad. Den var en 'regular' som den typisk engelske ejer sagde.
 
Sø 12.juli    Tidlig op igen og hurtig morgenmad i fælleskøkkenet. Så rullede vi kufferterne ned til havnen. Det regner ikke mere. Vi kom over til Townsville på 20 minutter og vor buschauffør – Barbie – var også med færgen. På vej ud ad byen gjorde vi stop ved et bageri. Sonja fik en ’danish’ inden det gik videre gennem det smukke bakkeklædte Queensland med stop hist og pist bl.a. tissepauser, da 53 personers bussen ikke har toilet.
Vi kom tæt på Asherton Tableland og til Mission Bearch. Før Cairns stoppede vi ved et ’elastikudspring’ – Bungy Jumping Se her: – på 49 meter. Vi var der i 2 timer fordi 5 fra bussen skulle prøve inkl.chaufføren. Først kl.20 nåede vi Park View i Cairns. Vi fik et dobbeltværelse ($ 30 inkl. aftensmad) næsten uden vinduer og derfor med masser af larm, da fodboldfinalen mellem Frankrig og Brasilien (3:0) fandt sted. Sonja sov ikke. Vi havde spist på Calypso (gratis) og en jug kostede $ 5.
 
Ma. 13 juli Vi forlod i hast Park View, som var for dårligt et sted, da vi skulle være i Cairns en uges tid. Vi fik morgenmad for $ 12 på en udendørs café i nærheden efter af have kigget ind et par steder for at finde nyt logi.
Vi ledte videre og fandt endelig et motel på Lake Street 137-139, Se her: som havde sat prisen ned til $ 55 (fra 90 iflg. Lonely Planet). Vi tog en taxa til $ 3,40 med al vor bagage. Der var bare flot i værelse Nr. 222. Køkken, bad, TV og et stort nyt værelse med beliggenhed tæt på bymidten. Hotelejerne er sultne, der er masser af ledige værelser og derfor slås de på prisen. Turisterne svigter lidt så der er masser af tilbud på billeje, ture og varer med 50 % rabat.
Vi gider ikke Backpacker-hostels for tiden, nu vil vi have luksus, selvom de menneskelige kontakter i BP-miljøet er mangfoldige og givtige.
Vi gik en tur rundt i denne spændende by, som har et klima, der minder om det i Darwin. Vi var på Esplanaden og så krabberne i det lave vand (ebbe) og sammenlignede det med mylderet i gaderne. Sonja fik et armbånd i basaren til $ 30 – det var unikt og kom fra Kina. Sælgeren var en ’rigtig englænder’. Jeg købte en T-shirt for $ 5 med australsk slang.
Vi snakkede med en BP-bilsælger ( Holden 1985 – fin) til $ 1.900. Der holdt rigtig mange BP-biler til salg i denne hovedgade, hvor de prøvede at undgå P-urene, som var dyre at fodre, især hvis de skulle holde der 1 uge før de fandt en køber.
Vi bestilte en tur på onsdag til Kuranda Se her: med det kendte tog. Vi spiste middag på den italienske restaurant i motellets gård og gik igen en tur bagefter og nød den varme aften. Vi gik i seng kl. 23 og kl. 1 om natten ringede Benno.
Jo, jeg huskede Kirstens 50 års fødselsdag som den første gratulant.
 
Ti 14.juli    Op kl.8 i dette dejlige værelse, hvor vi laver morgenmad og hygger os med morgen-tv og tøjvask. Vi kiggede os om i byen og var på posthuset og på et spændende museum, hvor jeg i butikken fik en ægte australsk hat (made in China). Der var ingen post til os. 3 Aboriginals udenfor vor dør spurgte efter deres far (nabo til os). Han ville ikke lukke sin dør op. Vi spiste 350 g T-bone steg og delte 1 jug øl (herligt – lad det blive en vane). Var bagefter på PIER'et Se her: (indkøbscenter) hvor jeg snakkede med jævnaldrende fun-fotograf, som tog 4 billeder af mig for $ 15. Det var sjovt hvad han kunne lave med computer/foto teknik.
Fuglene i træerne skal vi fotografere ca. kl.17,15, når de kommer ind fra havet og skal finde nattero i deres stamtræer. Det er hejrer, ibisser og nogle skarv. De kommer ind i hundredvis. Vi kan se dem fra motellets vindue. Vi fik 5 ruller film fremkaldt, bl.a. fra Anna's 90 års dag. 
 
On 15.juli   Vækkeur kl. 7 – så morgenmad og til fods ned til Cairns Central, hvor toget afgår til Kuranda kl.9. Vi betalte $ 80 for turen. Der afgik 3 tog denne skønne morgen og vi var der i god tid. En ung japansk pige tiltalte os på sit nylig lærte engelsk – sjovt  - Der er danskere med toget, kan vi høre. Toget er langt og består af gamle hyggelige trævogne med åben sidegang. Det går langsomt afsted på den 32 km lange tur op i bjergene. Faktisk 1 time og 40 minutter opad hele tiden.
Det var en betagende tur – tog masser af video fra toget. Vejret var skønt. Da vi nåede frem gik vi en tur i Kuranda, som et stort marked med 50 % rabat på næsten alt. Her var alt mulig til salg, også genbrug (det er 1.gang vi ser det). Vi købte en gave til min mor og senere fik vi noget at spise og drikke. Vi havde god tid til toget kl. 15,30 skulle hjemad, så vi gik ned til søen ved stationen. Der traf vi en ung dansker fra Helsingør, som lige var kommet herud. Han skulle i ’lære’ som ranger i en naturpark i 2 år. Han var vist glad for at høre sit modersmål. Vi møder mange danskere herude, som siger at det er sjældent at de møder danskere.
Vi hvilede lidt ud nede ved søen, hvor der var meget smukt. Hjemturen var lige så smuk som udturen – nu gik det bare nedad med et par stop til fotografering.
Hjemme i Cairns ledte vi igen efter et godt sted at spise – og vi fandt det (det vrimler bare med madsteder her). Lækkert kød, chili, ris og salat til $ 36 inkl. 2 stk. XXXX øl.
Derefter hjem til nyredte senge m.v. på motellet og vi fik lige vores kaffe og Glenfiddisch. Det er vor 38. Rejsedag, så vi er næsten ½- gående. Kors hvor har vi oplevet meget allerede og vi har måske endnu mere tilgode.
Jeg ønsker et kænguruskind med hjem til sommerhuset.
 
To. 16.juli  Det er ’daskedag’ i dag. Jeg afsendte 5,47 kg tung pakke hjem med film, fotos,gaver, brochurer m.v. Til aften spiste vi igen en T-bone steg og drak en jug, det bliver vist en god vane. Så TV og i seng kl.22.
 
Fr. 17.juli   Vi blev afhentet af bus kl. 8,25 til en ridetur ($ 130). Vi var ca. 20 af mange forskellige nationaliteter. Vi kørte mod nord forbi lufthavnen til ’Blazing Saddle’ Se her: Vi havde cowboybukser på og blev udstyret med ridehat og gode råd. Min hest hed ’Apache’ og den var en vild indianer. Sonja kunne ikke huske navnet på sin hest, men kendte den på dækkenet. Øvede og begyndere (mig) red sammen. Så gik det opad gennem smalle stenede stier i regnskoven. Det var sgu’ svært for både hest og rytter, men jeg blev i sadlen (ligesom de andre). Heldigvis var Sonja foran i rytterkolonnen og jeg i bagtroppen, så hun havde ingen chance for at rette på min hest ! Det viste sig senere at de 2 heste slet ikke kunne lide hinanden. Min var fræk og Sonja’s sparkede ud efter den.
Grene og træer skulle vi passe på, for hesten måtte gå meget forsigtigt visse steder, bl.a. over væltede træstammer, mudderhuller og store sten. Det gik også stejlt op (læne sig frem) og brat ned (læne sig meget tilbage). Hestene sparkene bagud, hvis nogen kom for nær. Det var en fin tur, som vi ikke kunne opleve bedre andre steder end her i Aussie-land.
Hjemme igen på Lake Central Motel for derefter at gå ud til Folkets Dag Exhibition (entre $ 14) for at se på halløjet. Aldrig har jeg set så mange karruseller før – vi gik hurtigt gennem mylderet ud til dyrene. Der var hundeudstilling, stude, kvier, køer, geder (mælk) og fjerkræ i 100-vis. Sukkerrør (fra Brisbane til nord for Cairns er der mange sukkerfabriker), blomster, orkideer, kaktus m.m.
Trætte gik vi bagefter ud til Calypso Grafton Street (den havner vi altid på) og fik Lasagne og 1 jug ($ 15 for det hele). Det regnede, da vi skulle hjem, så vi tog en taxa til $ 5. Vi så fyrværkeri fra pladsen.
 
Lø. 18.juli   Vi var på PIER’et og så fisk af alle slags i kæmpestore akvarier (entre $ 20),  især hajer (2 gange fodring af Scupa-diver). Der var utroligt at se alle disse fisk, som findes ved Australiens kyster.
Vi sov til middag (det gjorde vi sjældent, men gårdagen var hård) og så tog vi en bus ud til Botanical Gardens. Se her: Det var helt fantastisk, hvad de dog havde af australske planter.
Om aftenen igen på Calypso og spise – dennegang fisk.
Så Barbara Streisand-film, da vi endelig kom hjem.
 
Sø. 19.juli   Det har regnet i nat. Vejret tegner ikke for godt i dag, men det er lunt. Vi lejede en Daihatsu nede i gaden for $ 45 + 2 i stempel og benzin for $ 3,30 og så kørte vi op til Crystal Cascades og derfra til Lake Placid – begge er regnskovsområder mod Kuranda – fantastiske grønne farver – børn badede i søen, men vi fandt den for kold i dag. Kørte til Holloway Beach, hvor vandet var snavset, men der var en lille god café. Så kørte vi igen opad bjerget til lige før Kuranda ad en meget befærdet snoet vej (sjovt at køre), besøgte ny/gammel kirkegård, som ikke blev passet, men hvor mange af gravstederne var flisebelagte, som badeværelser. Den lå i mange ’etager’ og visse grave var meget ydmyge, blot markeret med enkle grene.
Vi kørte så hjem igen. Bilen havde kørt 22-24 km pr. liter på de 150 km. Sxxxx har hovedpine, men vi skal snart ud at spise, så går det nok over.
Vi spiste på Esplanaden – Sonja frugtsalat – jeg Nachos, det var bare lækkert og sidde på fortovsrestaurant og se på de forbi passerende.
 
Ma. 20.juli Vi gik igen op til Esplanaden for at planlægge en 3 dages tur op nordpå til Cape Tribulation, Se her: som var på tilbud i sidste uge. Det var den ikke mere, så vi gik videre og kiggede efter noget tilsvarende – og fandt det til kun $ 192 + 40 for dobbeltværelse. Det andet selskab havde et noget blakket ry, kunne vi forstå - ofte blev folk ikke hentet og der var megen bøvl med dem. I morgen tjekker vi ud og tager op i ’junglen’ i 3 dage. Det er så langt nordpå, som vi kan komme uden at benytte 4-hjuls trækker. Vi sov igen til middag og gik så ud til en ny restaurant – Kashmir – og fik Malaysian Curry. Det var et skuffende sted og maden var uden det ’sædvanlige pif’, men NO MSG, og vi blev mætte.
Vi gik så en tur igen og fandt et kænguruskind (vinterpels) til $ 76,50 med reserveret plads i sommerhuset sammen med Boomerang’en, jeg købte i Dingo. Ja, for resten, vi fandt også et nyt motel til de 2 sidste nætter i Cairns, når vi vender tilbage. Pris $ 55 pr. nat ligesom det nuværende.
 
Ti. 21.juli   Vi blev afhentet af Junglebussen kl. 8 og kørte nordpå langs kysten (smukt). Gjorde ophold i Mossman, hvor vi talte med en gammel hollænder, som udvandrede for 44 år siden. Videre op til Daintree River (den med krokodillerne), som blev krydset med en kabelfærge. Så var vi ude i regnskoven, langt fra alt. Kun få mennesker bor herude. Der er ingen landsbyer. Vi kørte op og ned ad bjergveje. Kl.12 nåede vi Cape Tribulation og blev installeret i hytte nr. 15 (1/4-hytte) med lys og fan, dobbeltseng + 2 køjer (vi betalte $ 40 for køjerne, så vi blev fri for flere sovende). Der var ingen vinduer, men 4 lemme. Toiletbygningen var tæt på. Pænt sted med vaskemaskiner, tørretumblere og brusere. Åbent køkken lige over for. Bregner, palmer m.m. omkranser hytten.
Vi gik ned til stranden, som ligger tæt på, gennem en sump ad en træbro. Der er lavt vand og lavasten hist og her. Vi tog et lille hvil i regnskovskanten med hovedet på en kokosnød. Vi så 13 ryttere, som skulle bade med hestene – det gav dem problemer. Senere gik vi en lang tur inden middag op til den nærmeste ’købmand’ – der var ikke mange varer i hans butik. Jeg fik chilli-bøf, som brændte i hele munden, men vores jug øl hjalp lidt. Sonja fik lam. Det hele kostede kun $ 29 med stort salatbord. Vi gik i seng kl.9 og sov godt.
 
On. 22.juli  På vores 3 års dag stod vi op kl. 7,30 og fik morgenmad i køkkenet overfor. Så var vi klar til en længere gåtur. Den startede med at jeg fandt en rigtig ny bøllehat på vejen til Sonja.Vi fulgte grusvejen nordpå og kom ind i National Parken og ud på stranden. Vi badede 2 gange og gik videre i dejlig sol – slappede gevaldigt af. Regnskoven går ned til den brede strand hist og her. Der er lava sten og flere creeks har udløb her, så vi fik frisk vand. Vi var hjemme kl.16, klar til BBQ og jug.
Vi fik bøf og grønsager øl og vin for $ 31 og gik tidlig i seng.
Det regner om natten i regnskoven – naturligvis.
 
To.23.juli   Det er afrejsedag fra junglen. Efter morgenmad sammen med en U.S.geolog, som søger efter vand over hele kloden, gik vi ned til stranden. Fandt en ilanddrevet kokosnød, som vi gik i gang med at skalpere. Efter ½ time lykkedes det med min lommekniv og en hjemmelavet ’træøkse’ at åbne den. Mælken var ikke god, men ’kødet’ var fint. 2 nordmænd (med flag på) fik vi en snak med.
Kl. 12,45 var vi klar til afgang med en helt ung pige som chauffør. Hun kørte som ’en brækket arm’ på dirty roads, men fint gik det hen til en lokal ’isfabrik’. Derefter ned til Daintree River (1 kg bananer for $ 1). Der kom vi ombord i en turbåd for i løbet af 1 time at finde krokodiller. Det lykkedes – 2 store og flere små så vi (Sonja sagde – vanen tro – at de var ’anbragt’ og nogen var af plastik). De var allesammen ægte for mig lige som King Fisher fuglen, vi beundrede. Vi fik fortalt meget om krokodiller og deres vaner samt om landskabet rundt om os. Krokodillerne var ægte og der var liv i dem, men de lå på bredden og fordøjede i solskinnet.
Næste stop var Mossman Gorge Se her: oppe i bjergene efter at have passeret kilometervis af sukkerrørsmarker. Et lille stop mere på Captain Cook Highway med storslået udsigt. Kl. 18,30 var vi tilbage på vort nye motel – Pionsettia (italienere) Lake Street 169 og bor på nr. 16. Vi var nede i restauranten og spiste vegetar pasta til $ 38. Bagefter ’måtte’ vi i bottleshop efter 2 ltr. Rødvin (god) til $ 10 og i Wollworth efter brød og cigarretter. Hjem igen og ryge og drikke plus en TV-krimi, som ikke ville ende. I seng kl. 22,30 efter en lang og god dag – igen.
 
Fr. 24.juli   Op kl. 7,30 – det øsregner. Det er næstsidste dag i Cairns. I morgen kl. 12,25 flyver vi til Sydney for den følgende dag at flyve til Honolulu. Altså fra plus 8 til minus 9 timer – det bliver underligt, men vi skal over datolinjen, så det bliver dagen før !
Det har været 7 herlige uger i Northern Territory (N.T.)og Queensland (Qld. – som Sonja læste som OLD). Vi har rejst mange kilometer med alle transportmidler, cykel dog undtaget – og har oplevet utroligt meget, hvad film og video vil vise. Resten sidder på nethinden og kan kaldes frem, når jeg læser denne dagbog. Australien er så stort et kontinent, at på 7 uger kan man kun opleve 2 af de 7 stater – hele West Australia (W.A.) og New South Wales (NSW), Victoria, South Australia (S.A.) og Tasmanien har vi tilgode, men de skal besøges i vores vinter, for nu er det koldt dernede.
Australien er 4025 km fra øst til vest og 3220 km fra nord til syd. Der er 3 tidszoner (øst 1 time, midt ½ time og vest 1 time). At køre i timevis gennem de svenske skove er barnemad hernede, hvor man kan køre i dagevis i ensartet landskab. Vi har kørt på rimeligt gode veje, men har set de grimme støvede hullede nærmest hjulspor og deres Road-train, som kører derud af med deres store læs.
Alle Aussier er flinke og hilser, når man mødes på gaden eller ude på vore ture. Alle kommer hinanden ved. ’How are you doing, mate !’ er den mest benyttede hilsen, vi møder daglig.
Vi var på GPO (Postkontoret), men ingen gider skrive til os og vi skriver til alle. Derefter gik vi på et art-gallery, som var meget spændende med masser af trækunst både fra Australien men også fra nærliggende områder.
Så havde vi bøvl i en bank med at hæve US$ på Sonja’s kreditkort. Det gik slet ikke ! Så gik vi udenfor i pengeautomaten og hævede 400 australske dollars og vandrede hen til et vekselsted (dem var der mange af). Gav manden AU$ 414 og fluks gav han os 250 US$. Det fandt vi selv ud af, vi er vel verdensrejsende ? Nu har vi lidt penge til at starte med på Hawaii.
Vi spiste (med fornøjelse) for 3.gang T-bone steg samme sted og stadig til $ 10 pr. stk.. Så hjem til hyggen med rødvin i klædeskabet lige til at tappe fra hanen.          
         
Lø. 25.juli   Vi lod bagagen stå ved poolen på motellet og gik ud til den gamle kirkegård, som vi havde set fra toget og bussen. Den var virkelig interessant. Gravene, måske mellem 1000-1200 var fra 1890 til 1915 og der var små plader med navn m.v. Der var mange danske navne og der var specielt mange dødfødte (stillborn) og børn under 1 år. Mange nåede ikke at blive 40 år, men der var da også 80-årige. Under tag kunne vi i alfabetisk orden se de mange navne.
Vi tog en taxa (kun $ 8,50) til lufthavnen og på 3 timer var vi i Sydney. Kæmpelufthavn – tog en taxa til 485, King Street i Newtown (som ligger nærmest lufthavnen). Newtown Se her: er på trods af navnet bygget i 1880’erne – herlig bydel med masser af butikker og liv. Det småregnede og vi fik et dobbeltværelse i sammenbygget motel-stil på hovedgaden. Der var masser af sjove butikker og restauranter. Vi fik en spooner (meget stort glas øl) i Town City Hall, tidligere rådhus nu ’bæverding’ med totalisator for hestevæddeløb. Købte en flaske Queen Adelaide vin til $ 6 og spiste godt på BYO-indonesisk restaurant for $ 38.
Så hjem til et koldt værelse, hvor vi satte varmeblæser på og tændte for Tv. Det var for meget, så gik sikringerne og vi kunne ikke finde strømgruppen. Godt vi havde en lommelygte.
 
Sø. 26.juli   Op kl.7 – fik lidt morgenmad i fælleskøkkenet. Der var ikke en sjæl i dette selvbetjente motel. Vi prajede en taxa ude på gaden (det viste vi godt, at det var metoden og kun $ 14 til lufthavnen). Fin chauffør, som havde haft arbejde i Danmark for mange år siden, så vi fik en god morgensnak med ham. Vi kom ind i en lang snoet kø i lufthavnen til fly QF003 til Honolulu og dennegang nåede vi tax-free og en kop kaffe med en ’damper’ – og så var flyet forsinket 1 time. 420 personer ventede i udgang 23. Endelig ombord. Kvinder med småbørn først  og  ned til række 67 (der er 8 stole i hver række). Der var en ledig plads ved siden af mig og så Paul, som vi snakkede med alle 9 timer i luften (næsten).
Vi fik 2 gange mad og 2 film (Titanic og Smækkede Døre) – (Sidney Pollack film i 2 spor hele tiden). Paul var sygeplejerske på Hawaii, men australier. Glædede sig til at komme tilbage til sin kæreste (mand). Vi passerede både Ækvator og Datolinjen (næsten sammenfaldende), så lige pludselig var det i går ! Vi stillede urene frem 4 timer, så passede det (til minus 20 timer) – så stemmer det med dansk tid – 12 timer.
Kl. 23,30 (lokal tid i går) var vi i Honolulu, men det tog 1 time at komme igennem Emigration og Customs (Sonja blev tosset på manden med stemplet, så jeg var bange for at hun blev sendt videre til St.Quintin). Så skulle vi prøve at finde et logi ved hjælp af trykknapsystem ude foran i forhallen. Vi ringede et par steder og bestilte, nogle var optagede. Men pyt med det.
Så var sidste shuttle-bus kørt og vi måtte tage en stor taxa ($ 30), som først kørte os til et dyrt hotel ($ 120 pr.nat) hvor vi lod bagagen blive i bilen, medens vi forhørte os. Pigen ved skranken troede ikke at vi kunne overnatte for $ 50 i Waikiki, men kom så i tanke om et hostel i sidegaden –30 sekunder derfra- hvor Polynesian Beach Hostel lå i Lemon Road. Se her: og Se her: Vi fik en dobbeltkøje (øverst i et 8 mands rum) for $ 28 på 3.sal. Oppe på 4.sal var der et fællesrum med en flok unge mennesker. Vi sluttede os til dem kl. 1,30 om natten i dette varme klima. De forbarmede sig over ’de tørstige gamle’. Vi fik foræret 2 øl, som vi trængte meget til. Og fik en god snak i tilgift.
Så liste ned (op) i seng – jeg sov som vanlig, men Sonja sov ikke (som vanlig) – alle vore værdier lå frit på gulvet.   
 
Sø. 26.juli   Vi tjente jo 1 dag i går, så derfor er det stadig søndag. Op kl. 7,30, mens Sonja sov (hun trængte til det) og se på de nye omgivelser i Waikiki. Ned i ABC-Store og hente 1 ltr. Juice så der kom liv i Sonja, der var meget tørstig (ingen øl en søndag morgen). Senere en tur til efter toast og marmelade, så vi kunne få morgenmad.
Kl. 10 fik vi byttet overkøjen i nr. 301 ud med Private Room i nr. 302, hvor vi fik et fint dobbeltværelse i bunden af en 4-mands sovesal, som vi skulle dele badeværelse med. Nu havde vi det for os selv resten af tiden på Hawaii  Se her: – til og med billigt.
Jeg snakkede med 2 italienere (mand/kone), som havde sovet i underkøjen.
Så gik vi i byen, bl.a. for at hæve penge. 1. gang mislykkedes det, men 2.gang i en Seven-Eleven butik med pengeautomat smuttede $ 200 ud af maskinen, som om vi havde fået bingo.
Pruttede 2 skilte ned fra 20 til 14 $ (og så dem senere til 12 uden prut). Vi badede i bølgerne på Waikiki stranden og så hjem til en lur. Kl. 17 har vi BBQ på stranden med de andre fra hostellet.
Det var herligt – 20 unge og så os samlet på Waikiki Beach Se endelig her: til snak, volleyball, grillbøf, -pølser, -kyllingelår, brød, salat m.v. Efter 4 ’skjulte’ øl (man må ikke drikke øl på stranden, så ryger man i fængsel) og dejlig mad, spillede vi volley-bold i tusmørket og gik så hjem. Sonja sov for en gangs skyld i 10 timer – men dagen var også 48 timer lang.
 
Ma. 27.juli Vi vaskede tøj for $ 1 og tumble for 50 c nede i gården – skønt med rene klæder igen – så morgenmad og Colombo på fjernsynet. Ned til bus nr.8 (transfer) for $ 1 til bus 55, som cirkler rundt om øen (Oahu) på 4 timer. I bussen mødte vi Roger og Don, som foreslog at vi tog med dem op til vandfaldene 1½ time mod nord på nordøstkysten - Sacred Falls State Park Se her: nær Hauula. 9 måneder senere omkom 8 personer og sårede mange flere, da et klippestykke faldt ned i søen .
Det gjorde vi så, og det var en pragtfuld tur op i bjergene. Vi gik og klatrede 1 time. Min T-shirt (RVM) var pjaskvåd af sved i dette tropiske klima. Videoen var med og det var rart, for der var masser at filme. Roger havde boet 2 år i Sverige, og han var vild efter at tale svensk. Han var virkelig god til det. ’Ormbunke’ (bregne) kunne han huske (jeg havde da glemt det). Vi spiste bjergæbler og nåede endelig op til et utrolig flot vandfald mellem stejle bjerge med en kold sø (19 grader) nedenfor. Sxxxx og jeg hoppede naturligvis i vandet efter den varme tur derop – det svalede herligt og vi var klar til tilbageturen. Dialogen mellem os 4 var bare herlig og også mellem dem vi mødte, som var på vej derop.
Vi trængte til noget at drikke, så vi gik yderligere 2 km for at finde en 7-11, som Don kunne huske, men vi fandt en kineser-købmandinde i en bottleshop med kolde drikke m.v. Hun havde boet/haft restaurant i Stockholm og havde besøgt København. Vi fik så en god snak med hende og vore to amerikanske nye bekendtskaber. Vi udvekslede e-mail-adresser (dem har vi en del af nu) og hyggede på hjemturen. Vi skiftede bus i Honolulu og var tilbage i Waikiki kl. 18. Vi måtte vaske sko for bjergmudder og skifte T-shirt før vi kunne finde vores aftensmad. Vi spiste lobstertail (hummerhaler) og N.Y.steak for $ 9.95 som Early Birds + ½ ltr. Hvidvin til $ 8 ($ 32 i alt med slæv). I Australien bruger man ikke drikkepenge, men i USA lægger vi 10% på og runder op. Early Birds kendte vi allerede fra Australien, hvis man kommer tidlig og spiser, så er prisen på middagen billigere (ofte op til 30%).
Happy Hour er tilsvarende – ofte 1 time – måske 2 gange på en aften, hvor øllet er billigt – så det brugte vi rigtig meget. Vi fremprovokerede nogen gange en Happy Hour til almindelig morskab.
Efter denne dejlige middag, som vi var sluset ind til via en ’agent’, som udenfor ’lokker’ kunder ind, gik vi en tur på strandpromenaden og talte vinduer i limousinerne. 6 på hver side er højest p.t.
Hjem godt kl.22 til en stille øl ude på gesimsen med udsigt til skyskraberhotellerne. I seng 22,30. Vi skal til Pearl-Harbour i morgen med $ 1-bussen.
 
Ti. 28.juli   Op kl.7,30 – Sonja havde ikke sovet. Kl. 9,30 afsted med bus til Pearl Harbor Se her: . Desværre tog vi den forkerte bus og kom til flådebasen, hvor de ikke rigtig ville lukke os ind, når vi manglede invitation fra Bill Clinton. Vi gik så 2 km for at komme ud til ’Arizona Memorial’, som det hedder. Endelig fremme (en regnbyge havde forsinket os) fik vi tur nr.21 med adgang kl.13 til 23 minutters film og derefter sejltur ud til den mindebygning, som er bygget ovenpå vraget af M/S Arizona, hvor 1177 søfolk druknede, da japanerne åbnede krig mod USA den 7/12 1941. Mange japanere besøger nu dette sted, hvor de så grusomt angreb Hawaii og flådebasen og dermed hele den vestlige verden. Striden startede allerede i 1931, hvor japanerne gik ind i Manchuriet og ville annektere Kina.     
Kl. 14 forlod vi Pearl Harbor og tog den rigtige bus ind til Chinatown, hvor vi gik rundt og kiggede på butikkerne. Py-ha hos en blandet slagter/fiskebutik løb 2 store rotter rundt på gulvet og Sonja’s skræk – Det 3.Krydderi (MSG) lå i stabler med 1 punds poser til salg. Vi nærmest løb væk fra Chinatown hen til det gamle kongepalads inden vi tog bussen hjem. Vi tog en hurtig middag i Kinesergade-restaurant (uden rotter). En billig dag – Pearl Harbor var gratis – Bus $ 4 og mad $ 16. Bliv ved med det…..
Kl. 19 gik Sonja i seng, jeg blev oppe til kl. 21 og snakkede med nogle dejlige folk, som er ansat her bl.a. en neger fra Oregon og en dansk pige fra København. De beklagede sig over ejeren, en ung vietnamesisk pige, som aldrig tror på deres arbejde og regnskab. Hostellets manager er en herlig australier, som har solgt sit firma derhjemme og er økonomisk uafhængig. Han arbejder kun for sjov, som han siger. Han tror på at ejeren, som har mange fjender, en skønne dag bliver fundet med halsen skåret over. Jo, det var en god fortrolig snak, vi havde.
                  
On. 29.juli  Op kl. 7 (det bliver snart en uvane at stå tidlig op) og afsted med bus nr.2 ud til bus nr.55, som tog os op ad Oahu’s østkyst igen. Dennegang skulle vi højere op, nemlig til Turtle Bay helt mod nord, hvor der er en herlig badestrand. Vi badede 2 gange efter at have ledt efter en lille lavasten til Hanne. Så tog vi bus nr.55, som ændrede sig til nr. 52 rundt om øen. 4 timers + 1 times tur for $ 1. Vi gik ud for at finde et madsted ca. ½-vejs til Honolulu og tilbage igen. Fandt noget Beef i Curry tæt ved. Vi var hjemme kl.20,30 og fandt en enkelt øl til at gå i seng på. Vi prøvede at ringe hjem - $ 7 – det er for dyrt, så vi venter til vi kommer til Canada.
På hjemvejen så vi et par unge piger, hvor den ene råbte ’5 $ hore’ efter en prostitueret flere gange og gjorde knytnæveslag i luften for at vise sin misforståede indignation. Vi har hørt at de er meget veluddannede, taler hawaiisk, engelsk og japansk, hvad sikkert er nødvendig her, hvor 80 % af turisterne er fra Japan. Deres investeringer her må være kolossale.
Vi snakkede igen med Helle fra København, som er/var ansat her. Da hun føler sig dårligt behandlet, flytter hun hen til nabohotellet, hvor hun får sit eget værelse og ingenting andet for at arbejde 28 timer om ugen med rengøring. Det har vi ofte oplevet på vor rejse at backpackere gør, så de må have penge med hjemmefra for at klare sig. Helle havde fundet en kæreste her på Hawaii.
 
To. 30.juli  Tidlig op og i bad. Det er afrejsedag i nat kl. 00,30. Vi skal være i Honolulu Airport 2 timer før og vi har bestilt shuttlebus til kl. 21.
Vi vil se Diamonds Head Se her:– en vulkan – som ligger ret tæt på Waikiki. Vi ventede på bus nr. 22 – da en taxachauffør skreg ud ad vinduet ’$1 for Diamonds Head’. Vi ignorerede ham, da lyset skiftede fra rødt til grønt og trafikken var tæt. Da bus nr. 22 kom var den så fuld at ingen kom på. Lige efter stoppede en stor taxa/minibus og der blev råbt ’3 $’. Så hoppede vi på. Den var også overfuld af japanere – 2 på hvert sæde + 3 hvor bagagerummet var. Vi blev sat af før første tunnel – de andre kørte videre mod stranden – Vi vandrede gennem tunnelen ind til det store vulkankrater. Så vandrede vi hele vejen op med udleveret lommelygte og isvand i stegende hede – 1½ time op til en storslået udsigt over land og vand.
Først gik og gik vi, så gennem tunneler, så op ad trapper, tunnel igen (derfor lommelygten), så vindeltrappe og endelig oppe, så højt, at skyskraberne var små byggeklodser. Havet havde mange farver. Vi kunne købe et diplom for at have besteget bjerget, men det undlod vi dog.
Nedturen var lettere – den tog ¾ time og bus nr. 58 kørte os til døren. Nu kl.14 ligger vi på Waikiki og hviler os til nattens strabadser. Vi skal flyve mod nordøst og ’tjener’ 3 timer, så vi skal kun flyve i 5 timer. Det er barnemad for os. Vancouver er 9 timer bagud for dansk tid, så vi er stadig langt væk fra hjemmet.
Senere: Ak-ak, da vi kom til lufthavnen, som de første, så vi at flyet var udsat til kl.4 i morgen tidlig. Det viste sig senere at Vancouver-Honolulu, beflyves af Canadian Air (i samarbejde med Qantas) havde en teknisk fejl. Qantas-flyet fra Sydney til Honolulu (det havde vi selv fløjet med) var fremme og havde afleveret sine transitpassagerere. Det kunne ikke lette igen før Vancouver-flyet havde afleveret sine passagerere.
Resultatet var at nu var der ca. 400 mennesker i lufthavnen,som hverken kunne komme nordpå eller sydpå.
Baren er heldigvis åben for et mega-stor Budweiser, som foreløbig trøst.
 
  Fr. 31.juli Jeg må hellere skifte dato, for nu er det over midnat. Baren er lukket. Stolene i transithallen er hårde og umagelige. Sxxxx og andre indrettede sig på gulvet. Hun fandt sine Batman-briller fra Qantas frem. Hun havde sin uundværlige pude med og fik min jakke over sig, og hun sov og sov, så jeg måtte vække hende, da lufthavnspersonalet endelig fik arrangeret mad og drikke til os alle. Canadian Air måtte betale, da det var deres skyld.
Kl. 3,30 kom vi ombord og så i luften kl. 4,30 med destination: Vancouver. Jeg sov med det samme et par timer. Da vi endelig landede kunne flyet ikke finde en ledig gate, så det kostede ½ time ekstra med at cirkle rundt ude på banerne. Det var møgirriterende.
Det var en kæmpe lufthavn, men tolden m.v. gik nemt. I informationen fandt vi et Backpacker hostel og vi vekslede i en pengeautomat 2 x 200 canadiske dollar og så tog vi en taxa til Main Street 927 – gennem Chinatown, som godt kunne give nogle gys – derom senere. Vi havde fået løfte om et dobbeltværelse til $ 27, og det var o.k i det gamle miljø med ret mange mennesker. Vi skulle have noget at spise og gik udenom Chinatown på udturen. En flink mand fortalte hvor vi skulle gå hen, for vi havde kun et dårligt kort over byen.
På hjemturen gik vi igennem Chinatown og det var uhyggeligt med alle disse mennesketyper i dybt forfald – Sonja rystede – og gav mig blå mærker på armen, men de er værst mod sig selv, som en canadier senere sagde. Men – vi vil nødig gå igennem disse gader (hovedgader) om natten.
Vi gik rimeligt tidligt i seng, og var enige om, at Vancouver var alt for stor til at blive i for mange dage, og at vores kvarter ikke var det bedste, hvilket ’Lonely Planet’ også bekræftede.
 
Lø.  1.aug.  Vi var tidlig oppe efter en god søvn og tog ind til Info-Centeret i Vancouvers Waterfront og købte et dagkort til bus/skytrain. Jeg fik pensionistrabat ($ 4) mens ’unge Sonja’ måtte af med fuld pris $ 6. Vi prøver mange steder at være SENIOR, og det skæpper helt godt i kassen at ’være gammel’. De kræver ikke legitimation, men grænsen er som regel 65 år. Hvis vi fortsætter med de rabatter, bliver der snart råd til en JORDOMREJSE igen. Vi havde købt telefonkort, fordi mobiltelefonen virker ikke i Nord- og Sydamerika, da de bruger et andet GSM-system.
De benytter utroligt mange Gratisnumre (1800-xxxxxx) og bruger ofte firmanavn eller slogan via bogstaverne på telefonen, så man skal være meget vaks på tasterne. Mange danske telefoner har ikke mere bogstaverne (men min mobil har),så det kommer nok igen, når man herhjemme opdager reklamefidusen.
Nå, vi ringede til flere biludlejningsfirmaer – uden resultat. Så gik vi op og købte ’Lonely Planet’ for Canada. Den giver svar på alt. Ikke langt derfra fandt vi en BUDGET, som gav os priser, men vi skulle lave aftalen med en anden afdeling, da vi ville leje en lille bil (!). Så tog vi 2 busser derud og fik en aftale om fra søndag morgen at leje en Toyota Tercel 1,5 for $ 230 pr. uge + forsikring og GST (moms). Vi synes at det var rimeligt billigt.
Så fandt vi en græsplæne i nærheden af planetariet, og med alle vore kort kunne vi tilrettelægge turen i grove træk op til Rocky Mountains. Se her:
Vi var hjemme igen på hostellet kl. 18 – fik en hurtig Pizza (vor første på hele turen) for vi havde en aftale med mor Kirsten og datter Britt, begge fra Sønderjylland. De boede på værelset overfor os og de havde hørt dansk i går. Vi skal – kl. 20 – ud og se et kæmpefyrværkeri på vandet ud for English Bay Beach. Vi tog skytrain og bus derud. Aldrig har jeg set så mange mennesker før (50-75.000) vandre i afspærrede gader med politi til fods, til hest, i bil, på Harley Davidson m.c. og cyklende på racercykler. Vi fandt 4 pladser på græsset, ikke langt fra stranden. 2 skibe derude i bugten var oplyst, masser af småbåde udenom. Kl. 22,15 begyndte ’Symphony In Fire’. Det varede en hel time og det var ubeskriveligt smukt. Det var en konkurrence mellem fyrværkerimestere over 4-5 gange. Sikken oplevelse, vi tilfældigt fik. Bagefter gik vi et meget langt stykke vej før busserne igen begyndte at køre fra Robson St. Vi kom direkte til hostellet uden problemer, men vi så da en mand sidde på vejen med håndjern på, mens 2 cykelbetjente passede på ham, ellers kun livlige mennesker.
Vi pakkede vore ting sammen og satte vækkeuret til kl.7, så kunne vi nå 6 timers søvn.
 
Sø. 2.aug.   Stod søvnig op og lavede morgenmad. Vi tog en taxa (Yellowcap) ud til Budget (de betalte taxaen) og hentede vores bil, som naturligvis havde automatgear. Så kørte vi ad den hektiske kæmpeby tidlig søndag morgen før trafikken rigtig begyndte. Vi kørte 520 km op til Sicamous (på den anden side af Salmon Arms) med et par stop bl.a. ved en herlig frugtforretning, hvor vi købte vandmelon,majs,tomater,juice m.v. Vi kom op i bjergene allerede små 100 km fra Vancouver. Der var meget smukt med søer og floder og vejret var bare flot, måske 32 grader varmt. Vi hørte i bilradioen at der var opstået skovbrande i Salmon Arms efter tordenvejr.
Vi spurgte et par gange om pris på overnatning på moteller og til slut gik vi ind på turistinfo i Sicamous, som fandt dette pæne sted i et ret nyt privat hus hos flinke folk, Gaye og Jake Olfert (tidligere musik og tysklærer). Alt er bare perfekt og nyt her. $ 50 pr.nat uden morgenmad. Først et brusebad og så ned for at finde et madsted. Det blev til 2 store øl og fransk peberkorn-steg for $ 30. Bagefter gik vi en tur og kiggede på husene i nabolaget. Der var ret mange til salg. Nu kl. 22 lukker vi øjnene i efter en herlig dag i British Colombia.
 
Ma. 3.aug.  Vi tog pæn afsked med Jake og kørte ’radiobilen’ videre op i B.C. mod The Rockies. Se her: Det var den eneste gang vi betalte vejskat på $ 10. Det var en spændende tur, hvor vi gjorde holdt et par gange for at spise, ryge og tisse. Bjergene blev højere for hvert et sving vi tog. Hastighed 50-60-90 og 110 på de gode veje. Vi kom igennem tunneler og bjergpas op til Lake Luise, hvor vi handlede ind til morgenmad + 15 stk. Budweiser – blot for en sikkerheds skyld. Vi var på Turistinfo og så kørte vi videre til Banff, hvor vi på Info havde et meget lille udvalg, hvis vi ikke ville betale $ 120-200 for en overnatning – og det ville vi ikke. Vi kørte så op til International Hostels, som var et fint sted med orden i sagerne, og vi fik en dobbeltseng på et 4-mands værelse for $ 46 med en tysker fra Stuttgart i køjesengen. Han talte meget dårligt engelsk og foretrak sit modersmål.
Mens vi ventede med 2 Canada øl (Molson) på dagens special: Chicken Empanada (3 stk.) + chili + crème fraiche + hhv.garden og caesar salat, så vi 2 gange en elgko lige uden for terrassen, hvor vi sad. Vi gik en aftentur for at finde nyt logi, men det var alt for dyrt, så vi ringede til Kananaski Resort, hvor samme hostel-kæde havde et Ribbon Creek hostel. Se her: Der reserverede vi dobbeltværelse for 2 nætter til $ 44 pr.nat.
Vi delte lige 2 Budweisere på P-pladsen, mens vi planlagde næste dags tur. Vi sov bare godt i dobbeltsengen.
 
Ti. 4.aug.    Op kl. 7,30 – Dejligt vaskerum og køkken. Vi fik god morgenmad og derefter fandt vi hurtigt ud på Highway 1 –East igen og kørte op til tovbanen, som kostede $ 14, så vi tog støvler på i stedet for, gik lidt rundt for at finde en sti, og så klatrede vi op ad et meget stejlt bjerg - ½-vejs oppe (måske) turde jeg ikke fortsætte, jeg var svimmel, når jeg kiggede lige ud og især ned, hvad der var uundgåeligt og jeg klatrede på alle 4. Vi havde en pragtfuld udsigt – var helt alene, men jeg følte at det var uforsvarligt for os begge at fortsætte. Der kunne nemt ske en af os noget forfærdeligt – og hvad så med den anden ?
Nedturen var også skrap, men vi klarede skærene. Vel nede opdagede vi at den rigtige klatretur gik under tovbanen (og var kedelig), så vi havde været ude på det helt vilde !
Vi gik op til det nærliggende hotel, hvor der var en pool, men det kostede dyrt at hoppe i. Så vi startede ad H 1 igen de 80 km sydpå, og så 40 km til Ribbon Creek, som ligger ret øde ude i en dejlig skov med høje sneklædte bjerge rundt om. Vi fik et dejligt dobbeltværelse – og der var ro og fred, så vi følte os rigtig hjemme. Lige før vi nåede hertil, fandt vi en kold sø, hvor jeg fik et bad, så heden kom ud af kroppen. Sonja fik fodbad. Vi så en fangetransport,som var ude at ’lufte’ 8 fanger, som samlede øldåser og papir (samfundstjeneste). De var dog ikke lænkede sammen.
Hyggede os på hostellet i Ribbon Creek, Se her:  da 2 damer kom forbi og ville rapportere at de havde set en brun bjørn – vi er i bjørneområde, kan vi se på advarselsskiltene.
Det er over 30 grader på termometret her kl. 18 og vi nyder omgivelserne.
 
On. 5.aug.  Op kl. 7,30 – Sonja havde sovet dårligt, men var frisk til morgenmad. Kl. 10 gik vi med rygsæk ud ad Skogans Trail opad og opad gennem skovene. Vi stoppede ved et vandfald og fortsatte så. Jordegern og alm. egern vimsede rundt. Højere og højere kom vi op. Efter 7 km i 34 grader stoppede vi kl.14 og begyndte nedturen, som var noget nemmere. Jeg tog en del fotos af The Rockies, som var noget af det smukkeste man kan forestille sig. Vi mødte kun få på hele turen, dog en mand, som var på mountainbike på vej op, hvor vi kom fra.
Vi var godt trætte i benene, da vi kom hjem kl.16. Kold vandmelon hjalp lidt – en kold Budweiser hjalp endnu mere. En gruppe fra en cykelklub begyndte at ankomme. Det var pæne modne folk fra Edmonton, som i dag havde kørt 85 km i heden. En af dem talte dansk, han kom som 5 årig til Canada med sine forældre. Muntre mennesker med et herligt humør.
Vi fik et velfortjent bad og kørte så ned til Kananaski Inn og fik en god middag til $ 32. Kl. 21 efter en kop kaffe er vi på vej i seng.
 
To. 6.aug.   Vi forlod Ribbon Creek og kørte nordpå op til Marble Canyon, derfra tilbage til Lake Louise (veksle penge i Supermarkedets automat).Så videre af vej 95 – der er utroligt smukt og afvekslende i The Rockies. Så videre til et hostel, som nærmest var ’et hul i jorden’ med en pige-manager, som i sin ensomhed sad og spillede guitar. Vi besluttede at finde et bedre sted længere oppe mod Jasper i Alberta. På et højt punkt mellem bjergene lå der et kæmpehotel (typisk japansk finansieret) med en stor isbræ over for (specielle busser kørte oppe på bræen). I restauranten fik vi en omgang spagetti, og så kørte vi videre fra bjerg til bjerg.
En telefonboks og en parkeret bil fik os til at stoppe op. Der var ingen skilte, men nedenfor (uden for synsvidde) lå et hostel nede ved en flod – ingen el eller vand (bortset fra flodvandet, som blev kogt i 5 minutter) men 2 senge i hvert sit hjørne i et 9-mands rum blev det til og vi gav $ 27. Vi hyggede os med en irsk vandregruppe på 16 modne mennesker. Der var lokum ude i skoven og sol-shower (!). Vi klarede os med lommelygter og petroliumslamper samt fællessang ved lejrbålet.
 
Fr. 7.aug.   Vi sov dog godt i de spartanske omgivelser og vågnede først kl. 8,30. Vasket i meget koldt vand, børste tænder i 5 min. kogt vand (Sonja sagde det skulle koges i 10). Vi fik morgenmad og kørte videre mod Jasper, Se her: som ikke var et længere ophold værd.
Det er en decideret turist/vintersportsby, bl.a. hvor de dyre tog holder. Vi tankede bilen og forlængede lejen hos Budget med 1 uge. Vi fandt en bager hvor vi købte et dejligt brød og så kørte vi videre til det største vandfald (de bliver større hele tiden), vi hidtil har set. Så gik det sydpå et par hundrede kilometer til Clearwater, hvor vi fandt et luksusmotel med 2 dobbeltsenge, herligt badeværelse og naturligvis TV til $ 69. Vi trængte til det hele – tog et hurtigt bad, ordnede lidt vasketøj og så ud at spise. Kl. 20 ned til nærliggende smuk flod med 2 Budweisere (vi er afhængige) og så hjem til vort rare motel for lidt zapning på fjernsynet. Sonja er specialist i det.
 
Lø. 8.aug.   Vi sov fint i luksus. Efter udendørs morgenmad kørte vi op til Wells Grey Provincial Park og havde en dejlig dag i B.C.’s skønne natur med vandfald, bjerge, skove og 1 bæver. Vi kørte 150 km i parken på delvis dirty road. Hvilken fredelig natur.
Over 500 skovbrande i B.C. og 200 i Alberta mærkede vi ikke her, men vi kunne se en af dem fra motellet samt masser af militærkøretøjer, som holder pause her i Clearwater. Vi fik igen en god middag i byen og snakkede med værtsfolket samt deres 2 labradorhunde + 1 kæmpestor kat. Kl. 21 ser vi TV og deler 2 øl.
 
Sø. 9.aug.   Efter morgenmad pakkede vi bilen og forlod Sylvan motellet. Kørte kort op til byen og indlogerede os på Adventure Inn i en hytte, som var $ 15 billigere, lige op til den restaurant, hvor vi spiste så godt i går.
Så kørte vi 10 km ud ad vejen nordpå og så yderligere 15 km på en rigtig dårlig vej opad og opad (bilen er god til det) mod Trophy Mountain på 2.577 m i Wells Gray Park, som vi vil bestige. Se her: . Fra P-pladsen ret højt oppe kunne vi se over på de omkringliggende bjerge, men det var bestemt ikke nok. Vi pakkede rygsækken med vand og video og gik opad og opad (det vænner man sig til, men det modsatte er nemmere) fra pæl nr. 1 til pæl nr.10 på ruten. Så nåede vi en nedlagt fårehyrdes hus (1940 – 1960). Vi ville højere op endnu og det kom vi.
Fra top til næste top – over trægrænsen. Til slut kunne vi ikke komme højere op – for vi var på toppen. Det var et fantastisk skue 360 grader rundt og vi havde gået ca. 6 km fra kl. 11 til 14 gennem alle former for skov. Vi spiste vilde hindbær på vejen og så mange bjørnespor. Det var Sonja, som fik ’lokket’ mig derop, men hvor var det dog strabadserne værd. Sneklædte bjergtoppe og så klart, at vi kunne se mange kilometer. Kun få mennesker så vi på turen.
Nedturen tog kun 1 ½ time – ingen pauser og fart på. Så igen de 15 km dårlig vej med 30 steder, hvor der løb vand over vejen. Derfor måtte vi køre meget forsigtig og ustandselig bremse, men det er jeg godt trænet i nu og føler at jeg kender bilen godt.
God middag samme sted med 3 øl (nået skulle indhentes). Hytten (nr.12) er pragtfuld med herligt badeværelse, TV, dobbeltseng og køkken. Den ligger lige ud til en kunstig sø med små både (mon japanerpenge igen er på spil ?).
Vi bliver nok her lidt endnu for skovbrandene huserer i omegnen og generer trafikken syd- og nordpå – og der er ingen alternativ veje. Men her er der ingen brande. Kl. 20,45 er vi nået til kaffen og måske en krimi i TV (der er mange muligheder med kabel-tv)
Temperaturen er ca. 30-32 grader om dagen og aftenen over 20, hvilket er usædvanligt i Canada, siger de indfødte og sådan har det været hele måneden.
 
Ma. 10.aug Driver-dag – en tur op i byen og handle. Købte Molson-øl, telefonkort (!) og gaver. Sov til middag og spiste for 3.gang samme sted. Vi er vilde med N.Y. Steak og bagte kartofler.
Vi forlader Clearwater i morgen. I dag er det overskyet, men varmt og solen kom først kl. 19, hvor den skal gå ned. Vi har prøvet at ringe til Kaare flere gange, men forgæves.
 
Ti. 11.aug.  Vi forlader Clearwater Se her: og kører over små bjergveje, ofte meget stejle (12-14 %) og så smalle at jeg ofte brugte hornet. Vi kunne se 2 brande, som 2-3 helikoptere forsøgte at slukke med vand fra nærliggende floder. Det er samtidig meget varmt (35 grader). Vi gjorde stop hist og pist for at få luftet skrækken ud ad skjorten. Vor lille Toyota Tercel 1,5 med automatgear fik lov til at trække både i ’2’ og ’L’ og klarede turen som en 4WD.
Endelig kom vi til Lillooet, hvor vi fandt B+B for $ 50 hos Henri og hans kone. Han er pensionist men konen arbejder stadig som hjemmesygeplejerske, trods at hun også er i pensionsalderen. De har før haft landbrug.
Vi tog op i byen og spiste lækkert græsk mad og senere hyggede vi os med værtsparret i den lune aften. Vi sov herligt og fik også et godt bad, da vi ankom.
 
On. 12.aug. Op kl. 7,45 og fik dejlig morgenmad med bacon og æg. Så gik det afsted mod d´Archy og Pemberton. Lige hovedvej 100 km..men NEJ, jeg valgte en Scenic road – og det fik jeg i rigeligt mål. Det første stykke gik skrapt opad i bjergene. Det var værre end i går og langsomt 10-20-30 km/t i lowgear og på smalle bjergveje nær bjergtoppene – senere stejlt skråt nedad til vi nåede Salath. Der spurgte vi om vej til d’Archy – der var kun een vej, men ingen skilte, kun et togstop (200 m længere fremme en ny ’station’ – Sahlath South – det var det eneste vi kunne grine af her i det øde landskab.
Da vi kom til en ny bjergvej, var der advarsler mod at bruge den til offentlig trafik – så spurgte vi igen nogle ’fastboende’. ’Langsomt og forsigtigt’ sagde de. Vejen var lavet for at vedligeholde elforsyningen i bjergene.
Vi havde intet alternativ, så op ad vejen, som var endnu værre end hvad vi havde prøvet før – ingen advarselstavler – bare op og ned. Vi fulgte elmasterne – så kraftværket, hvor vand fra en høj sø blev ledet nedad det næste bjerg til turbinerne. 2 timers hård kørsel for at klare 30 km. Endelig i d’Archy (uden navn) hvor vejen endte. ’Kun for 4-hjulstrækkere’ stod der på et skilt på vejen vi lige kom fra. Ha-ha, sagde vi og fik et bad i den kolde sø. Herligt – så afsted igen mod Pemberton ad en rigtig vej – 43 km og vi fandt via turistinfo et B+B ca. 6 km udenfor byen. Nu kl. 19,30 sidder vi under et træ og skriver dagbog sammen med en kold øl.
Så gik vi en tur i nabolaget og opdagede at vi var havnet i et indianerområde. Mange ret forfaldne huse, men næsten alle med kolossale parabolantenner (op til 2 meter i diameter). Unge, gamle og børn med typiske indianertræk samt deres mange hunde hyggede sig. Men forfaldet var tydeligt. De hilste venligt på os. Vi gik samme vej tilbage.
Medens jeg var i bad råbte Sonja, at der var en stor bjørn i baghaven, som vort værelse stødte ud til. Da hun var helt ædru, måtte jeg se at komme i kludene og kigge med. Ganske rigtig – en stor sort bjørn sad i skovbrynet og ventede på at det skulle blive rigtig mørkt, så den kunne stjæle æbler i naboens have. Vi stod længe og kiggede på den.
 
To. 13.aug. Op kl. 7,30 og morgenmad kl.8 med bacon, vafler, meloner, juice, toast og kaffe. Så samle tingene sammen og ned i bilen. Klar ! Så kom en indianerdreng farende med sin vandpistol i hånden (vi så ham og søsteren i går). ’Bjørn i skoven’ råbte han ophidset. Jeg hentede videoen og vi gik alle over vejen. Oppe i et træ sad en pæn stor sort bjørn. Den havde det rart deroppe og vi stod længe og ventede på at den skulle komme ned. Det gad den ikke. En dame luftede sin hund, og sagde, at dem så hun ofte, og fortsatte tisseturen med hunden.
Så kørte vi den kønne tur på 40 km til Whistler og fandt vort logi for de næste 2 dage. Et motellignende sted med tv, 2 dobbeltsenge og bad. Vi gik en tur i denne nye by, som både er et fint sted om sommeren, men sikkert meget besøgt vintersportssted. Vi gik ud til en sø og tog et bad i heden (stadig 35 grader). Det var skønt. Nu er vi tilbage og ser CNN m.fl. Sonja er blevet mester-zapper i Canada.
 
Fr. 14.aug. Gik en tur op ad bjerget (som er en skibakke) højt op og så ned igen. Vi fik en lille middagslur til TV – spiste et nyt sted – jeg tilfreds – Sonja utilfreds – så senere Merry Streep film fra Australien om en Dingo, som stjal en baby – Vi kendte stederne omkring Alice Springs m.v.
 
Lø. 15.aug. Startede tidligt mod Vancouver – stoppede et par gange for at filme den skønne natur. Fandt Buster-kort-butikken (billigt telefonkort) ved Main Street. Tankede op for sidste gang (gud hvor er det billigt her). Ringede så til min mor, Denice, Kaare og Dorte. Fandt hurtigt vejen til Jericho Park og HI og blev indlogeret i en stor sovesal, som var opdelt i gange med 2 x 2 køjer. Så kørte vi ned til Budget og afleverede vor trofaste Toyota, som de sidste 14 dage havde transporteret os 2.400 km op gennem B.C. og Alberta og Rocky Mountains. Det var en skøn bil at køre i og vi slap med $ 800, hvad der var smadderbilligt, og den havde kørt små 20 km/l. Og så blev vi kørt tilbage til vort hostel.
Vi er blandt backpackere igen – på et kæmpested med system i sagerne og fin orden. Vi gik en tur ned til stranden og ud på molen og kiggede på krabbefiskerne, som skal smide fangsten ud igen, hvis den er under 6 tommer. Vi skal spise i cafeteriet og have fish and chips.
 
Sø. 16.aug. Hurtig morgenmad i stort fælleskøkken, som sædvanlig med mange japanske piger. Shuttlebussen tog os gratis kl. 8,10 ind til Downtown, hvor vi deponerede den tunge bagage hos HI (hvor vi senere skal overnatte) – så fortsatte bussen til Main Street terminalen, hvor bussen til Victoria afgik 5 minutter senere. Kørte 30 km og så en fin sejltur 1 time og 35 minutter gennem ’skærgården’ over til Vancouver Island. Derefter 30 km ind til hovedstaden i B.C. – Victoria.
Det er en flot og stor dejlig by – 600.000 indbyggere. Vi fandt på turistkontoret en B+B og derefter 3 besøg hos biludlejere. Budget nr. 2 var billigst med en Metro (amerikansk), som vi igen måtte bytte med en magen til, da vi følte at bagtøjet var i stykker. Så kørte vi ud til forstaden. Pænt værelse med bad/toilet og tv. Vi genbestilte til torsdag. Vi kørte så ind og byttede bilen, parkerede hos Budget og fandt en restaurant ved havnen, hvor skibene, 4-5 vandfly og solnedgangen satte kolorit på en god middag.
Bagefter en gåtur langs ’waterfront’ og så på denne smukke by. Vi var inde på museet og se på træskulpturer (totempæle).
Tilbage ved 21- tiden og fik et bad. Så lidt TV og fik så en velfortjent søvn.
 
Ma. 17.aug. Vi forlod enken ’Benders’ i Victoria-forstaden kl. 9 efter morgenmad og lidt snak med 2 unge tyskere fra Frankfurt.
Fandt hurtig ud på Hovedvej 1 – Nord (den kendte vi ovre fra fastlandet). Vi stoppede ved en tankstation og ringede til Anna og Kaare på Buster-kortet – så videre i regnvejr og tunge skyer over bjergene og masser af vejarbejde langsomt op nordpå – 300 km – med besøg i en gammel skov (700 år) op til Ucluelet (som på indiansk betyder: Ved en god landingsplads). Se her:
Vi fandt en god B+B for de næste 2 dage via turistkontoret og så gik vi en tur i byen. Vi kom ind i en gammel butik ’Wreckage’ med mange spændende sager. Da vi var på vej ud igen, fandt Sonja et par smarte bukser til $ 5 (genbrug). Så ned at spise på ’Kingfisher’ – laks på indonesisk til mig – Sonja –do- på Island. Kokken (ejeren) viste sig at være dansker fra Frederiksberg – Søren Larsen – og vi fik en god snak. Han forlod Danmark i 1971 og var nu canadisk gift med lille datter. Han havde mange danske malerier i restauranten både fra København og fra Fjerritslev, hvor han boede hos bedsteforældrene i sin tid. Hans far havde været økonomidirektør hos F.L.Smidth & Co. Han var glad for at tale dansk igen, det voldte ham lidt besvær.
 
Ti. 18.aug.  Vi tog en lille tur ud til ’Vesterhavet’ – Stillehavet/Northern Pacific Rim hvor vi igen så en ørn, denne gang en Bald Eagle, som vi længe holdt øje med.
Vi spiste oppe på hovedgaden i en fyldt restaurant, så vi måtte op på 1.sal udendørs. Ved bordet ved siden af sad et par (han fyldte hele stolen ud) og de havde en meget alvorlig samtale om deres fortsatte samliv. Hun med mørke solbriller mens tårene trillede ned og han var meget tavs.
Vi slappede godt af og om aftenen tog vi en tur ud til fyret, hvor vi klatrede på klipperne. Så en pragtfuld solnedgang og igen så vi en ørnerede med mor og barn.
 
On. 19.aug. Vi forlod Ucluelet Se her:   og kørte tilbage mod Victoria, der er kun én vej, men den går over bjerge og dale. Vi ville overnatte så tæt på Victoria som muligt. Vi fandt en lille by – Chamainus – som ligger 70 km nord for Victoria. Se her:  Vi fandt hurtigt et pænt B+B, som ikke havde andre gæster. Vi fik et dejligt bad  og så gik vi de 4 km ind til byen, som er kendt for sine 32 store væg- og gavlmalerier. Vi fik en dejlig middag og gik de 4 km tilbage.
 
To. 20.aug. Vi er klar til næstsidste etape – 76. rejsedag – Vi kørte ind til Chamainus Se her: og fotograferede ’the Murals’ og kørte så mod Victoria. Vi nåede hurtigt ud til ’Benders’ på Thornhill Road, hvor vi afleverede bagagen og så kørte vi ind for at aflevere bilen. $ 210 for de 4 dage – det var billigt for de 800 km.
Så gik vi på B.C. museum og jeg slap igen ind som pensionist til $ 3,21 (?) mod Sonja’s voksenbillet til $ 7. Det var et meget spændende museum med meget ’levende’ udstillinger. Vi gik rundt i 4 timer og kunne være blevet der meget længere, så interessant var det, men vi blev meget trætte i benene. I stedet gik vi en slentretur rundt i havnekvarteret og senere spiste vi samme sted som sidst. Men denne gang gik alt galt med betjeningen. Hun var totalt forvirret og serverede helt forkert, så vi måtte have bøfferne ud igen til opvarmning. Ingen drikkepenge til hende.
Så tog vi bussen hjem til Thornhill – og vi troede at den kørte forkert, men det gjorde den ikke. Den tog bare en anden vej derud. I seng kl. 22.
 
Fr. 21.aug. Op kl. 7 og fik serveret fin morgenmad til 16 personer – der var fuldt hus. Bus ind til PLC og vi nåede 9-bussen til færgen. Herlig tur på soldækket hele vejen ind til Vancouver. Der ventede vi ¾ time på ’gratisbussen’ til HI i Downtown, hvor vi ankom til kl. 14,30. Dobbeltværelse –nr. 305- det var helt nyt. Sonja gik på GPO for at kigge efter breve, men der var ingen, og hun kom træt hjem. Vi tog et bad og gik op til Davie Street og fik 2 store øl – det hjalp. Senere fik vi 4 stk. Pizza og jeg fandt langt om længe en bottle-shop, hvor jeg købte 2 Molson Canadian Lager á 750 ml (de vil noget i den størrelse). Hjemme delte vi den ene og gik i seng kl. 20,30.
 
Lø. 22.aug. Op kl. 6,30 og ned at lave morgenkaffe. Vi nåede lige at ringe hjem. Så en hurtig taxa til lufthavnen, hvor det mindste fly – Dash 8 – som vi har prøvet på turen, ventede. Det havde plads til 37 personer og var et ’time-fly’ til Seattle. Lige før indflyvningen var der et lufthul, så jeg troede flyet blev smadret, men vi kom helskindede ned.
Seattle var en kæmpelufthavn. Vi havde sendt den tunge bagage direkte fra Vancouver til Tirstrup, så vi havde ikke meget at slæbe. Vi troede at vi var i transit, men vi kom da ud på gaden og kunne have hoppet af i USA, men det var vi ikke ude på. Vi gik fra den ene terminal til den anden og fandt på SAS længst ude.
Vi bookede os på flyet til København og vel inde igen i lufthavnen ringede vi til Carl-Erik/Lisbeth og fik at vide at Lisberths mor var død og blev begravet i går.
Så satte vi os ind i SAS-ryger lounge og drak den sidste Molson til frokost, mens vi talte om hvad der dog kunne ske derhjemme, når vi var så lang tid væk.
Flyet går kl. 13,25 og vi henter 9 timer på den 9 timer lange flyvning.
Vi kom godt afsted og vi fløj over Grønland og det var så skyfrit at vi kunne se ned, men det var en lang tur, hvor vi slet ikke kunne sove. Det var nemlig lyst på næsten hele ruten, så blev det…..lige pludselig næste dag.
  
Sø. 23.aug. Hvor vi kl.8 morgen landede sikkert i Kastrup. Vi var helt groggy, da vi kom ud til transitbussen, som kørte os hen til indenrigs, hvor vi i den søvnige sønddagag-morgen sad og dinglede på stolene. Vi skulle med flyet til Tirstrup kl. 9,15 og endelig så vi Jylland igen efter 80 dage Jorden Rundt.
Hanne ventede os i lufthavnen og da vi havde fået bagagen og kom uden for, ja så kom Tina, Kaj og børnene for at hente mig.
Så vi kørte begge dødtrætte hjem til vore respektive boliger.
Det havde været en kæmpeoplevelse at få bekræftet, at Jorden er rund, men det sidste stykke vej, slog os begge helt ud.
Jetlaget varede 2-3 dage – det havde vi ikke oplevet på de andre lange flystrækninger.
Vi har på turen fløjet ca. 40.000 km – kørt i lejet bil ca. 5.000 km og kørt i bus ca. 2.000 km – kørt i tog 64 km, redet på hest ca. 6 km, kørt på rullende trapper 2 km, kørt i taxa mange gange, kørt med shuttlebus endnu flere gange og vandret flere hundrede km op og ned ad bjerge og ude i bushen. Overnattet på de mest forskellige steder, man kan forestille sig, enten for os selv eller på sovesale (dormatory eller bare dorms). Spist pragtfuld mad det meste af tiden, og har været smadderheldige hele tiden med at nå det, vi havde sat os for. Været præcise ved flyafgange m.v. Ingen sygdomme  – kun et par forkølelser og træthed, som var overstået den næste dag.
Vi har prøvet os selv ofte ud over de grænser, vi troede at have.
 
                           VI KUNNE BARE KLARE DET HELE.
 
PS:  Mon ikke vi om et stykke tid vil planlægge endnu en tur VERDEN RUNDT – der er jo ikke kun EÉN VEJ – der er mange veje, har vi opdaget.
Vi har også opdaget at alder spilder ingen rolle – måske tværtimod ! Det er måske mere spændende for os i vor nuværende alder, fordi vi ikke blot prøver det samme som de helt unge, men fordi vi lykkes med det. Jeg har pustet og stønnet for at nå op på toppen af bjerget, men jeg er kommet derop. Så længe Pust og Støn er vejen til at nå målet, så er det ikke så galt, at det gør noget.                    
 
PPS:  Efter gennemlæsning kan andre fristes til at tro, at vi bare væltede os i ØL og ØL hele tiden. Ja, det gjorde vi sandelig også, fordi det var dejligt og ikke mindst nødvendigt og for i troperne at erstatte væsketabet. Men vi havde altid vand med os på vore ture. Heden var undertiden overvældende – helt op til 45 grader – så vi drak meget, og både australsk, canadisk og amerikansk øl kan vi oprigtig anbefale. Vi drak også vin på turen, men australsk vin er billigere i Brugsen end i Australien. Spiritus drak vi meget lidt af på turen, det er bedre i køligere klima. Det fremgår at vi spiste godt – masser af dejligt kød, som vi ikke kan få herhjemme. Masser af grønsager, så vi holdt maven i orden. Vort ’husapotek’ bestod kun af Idoform, som vi spiste efter behov og jeg havde halvdelen med hjem.
Det er vigtigt at helbredet er i orden, for vi havde jo ikke tid til at ’ligge stille’ nogle dage, dertil var der for mange oplevelser, som skulle nås.
                            
PPPSEn vigtighed erfaring vi har gjort, er: LAD VÆRE MED AT PLANLÆGGE I DETALJER HJEMMEFRA. En grovplanlægning er alt hvad man behøver. Vi har mødt mange med totalplanlægning (betalt hjemmefra), hvor det er slået i smadder allerede tidlig på ruten, fordi en detalje ikke kunne nås. Vi planlagde dag for dag, når vi planlagde. Det giver mulighed for ændringer hele tiden, og det er ikke så ringe endda…… og meget billigere, hvad vores forbrug viser.
Køb ’Lonely Planet’ for det område du rejser i – den besvarer alle dine spørgsmål og fortæller om oplevelser, du ikke selv kan finde. Den findes kun på engelsk, men den er uundværlig.
 
 
                             Bent Sture
                            Globetrotter

 P.S. 2 gange på turen kørte jeg biler med automatgear - så i 2004 købte jeg en VW Jetta MED automatgear - det            giver 2 hænder og 1 ben fri til al mulig sjov.........
Slut

Til toppen

Til forsiden