LIVET EFTER PENSIONERINGEN.        

 En livsepoke er slut - og en ny begynder - den tredje ?


                                                          Bent juni 2005


Så var jeg alene i foråret 1989 og kastede mig over mit arbejde med fornyet styrke og det lykkedes mig at få det hele  'på skinner igen' takket være mit dejlige personale, som hjalp og støttede mig efter den  svære tid jeg havde været igennem. 34 års ægteskab hvor man har lært sin partner at kende så godt, har sin pris.


Min gamle mor boede stadig i København på Bellahøj og jeg havde mistet min Far i 1971, og jeg havde en ledig lejlighed på 100 kvm i mit dobbelthus. Hendes veninder var efterhånden døde og hun var temmelig ensom. I stedet for at jeg skulle besøge hende hver eller hveranden weekend, hvad jeg ikke havde tid til, hvad var så mere nærliggende end at flytte hende tæt på. I en alder af 82 år solgte vi hendes andelslejlighed på Bellahøjvej 112 og flyttede hende til Assentoft. Jeg husker at hun grinede og klappede i hænderne da vi smed hendes extra nøgle overbord på færgen mellem Hundested og Grenå.

Hun stortrivedes i de nye omgivelser i  'provinsen' som hun kaldte det. Hun fik nye veninder i byen og det eneste barn hun havde, boede dør om dør med hende og vi kunne ses hver dag. Hun var virkelig glad for flytningen og indrettede sig på sit nye liv i nærheden af børnebørn og oldebørn. Hun døde den 1.februar 1999 uden forudgående sygdom efter at have ringet ind til mig og fortalt at hun ikke kunne trække vejret. Jeg og hjemmehjælperne var hos hende et øjeblik efter og så døde hun bare. Det var meget mærkeligt og godt for hende at det skulle ende sådan uden smerter eller forudgående sygehusophold. Det sluttede bare på en for alle parter god måde.

Jeg kunne ikke være alene om det hele........ og jeg lærte at par kvinder at kende, men det var ikke det samme, som den der havde forladt mig ved at 'gå hen og dø'.

Så i 1995 'ringede klokkerne'. Den 22. juli mødte jeg Sonja og indledningsvis kørte vi en tur op i sommerhuset,, som hun slet ikke kunne lide, fordi træerne voksede vildt op ad huset, som var mørkt og skummelt og vi forlod det hurtigt for jeg havde intet gjort ved det under hele Inga's sygdom. Vi forlod det hurtigt med bemærkning om at det skulle sælges snarest muligt og så tog vi langs Mariager fjord og endte i Mariager, hvor vi en lille cafe-have fik et glas hvidvin og drøftede fremtiden.

                                                       Sxxxx 1995

Vi blev enige om, at der var noget at bygge på. Hun var laborant på Kemisk Institut på Århus Universitet og meget træt af sit arbejde - jeg var glad for mit arbejde hos RVM - Hun boede i eget hus i Århus - jeg i eget hus i Assentoft - kun 32 km imellem os.

                                                       Christiania

Vi tog ud på vor første tur sammen - til Nr.Vorupør - og boede på et dejligt hotel - 'Nordsøen' - og vi hyggede os gevaldigt og lærte hinandens livshistorie at kende.

Sommerhuset var vanskeligt at sælge, så vi besluttede at gøre noget ved det. Resultatet blev at nu var det blevet det bedste fristed for os i vore weekends, hvor vi knoklede både med huset og skoven. Vi tilbragte megen tid deroppe og har gjort det lige siden.

Så besluttede vi os atNU VAR DET NOK MED AT ARBEJDE - VI LOD OS BARE PENSIONERE -

Stillingen på RVM blev sagt op i god tid - januar 1996 - til fratræden 31.maj 1996 og Sonja gik til dekanen på Århus Universitet og fik en fratrædelsesordning som 59 ½-årig og vi var FRIE.

Mit job blev besat den 1.maj så min efterfølger kunne blive indsat i arbejdet og han fik sandelig sin sag for, fordi 6 uger efter blev selskabets formand kontaktet af MD-Foods formand (senere ARLA) med forslag om fusionering. Jeg var stadig med på sidelinjen og kunne følge 'slagets gang'. De 550 Andelshaverne blev viftet om næsen med en pose penge, og det siger en landmand ALDRIG nej til, så min stakkels efterfølger måtte knokle 7 dage om ugen med at lukke selskabet og havde samtidig en fyreseddel hængende over hovedet og en forflyttelse til at fjernt sted i MD-Foods (det blev Arinco i Videbæk - og han boede i Randers !).

Jeg var bare så heldig og gav ham en hånd i afviklingen med mine 200 timer som gjaldt i efterlønsordningen.

Så begyndte vi at rejse - UD I DEN STORE VERDEN - og vi fik et fast sted i Bohuslän i Kungshamn/Smögen som vi nu har besøgt hvert år i midten af august og så planlagde vi vor tur JORDEN RUNDT 
            
                                                       Globetrotteren

Årsagen var egentlig at Sonja's datter Dorte, som er geolog og som boede i Berlin var blevet gravid og samtidig skulle deltage i en planlagt konferance i Brisbane havde ringet til sin mor og spurgt om hun ville være babysitter til sin 2 måneder gamle datter uden i første omgang at fortælle HVOR. Sonja sagde straks JA  og fik så at vide hvor hun skulle babysitte. Så begyndte planlægningen for jeg ville med og 'babysitte' 
Vi fik vore obligatoriske vaccinationer klaret og bestilt flybilletter hos SAS på Jackpot-siden, så vi kunne komme godt rundt i Verden til en billig penge. Vi ville være væk i de 3 måneder, som var tilladt i efterlønsordningen og rejse som 'gamle' backpackers. Det havde vi ikke prøvet før - og vi skulle jo prøve det hele !

Det blev vort livs store rejse - se selv beskrivelsen og de mange fotos - Se: Jorden rundt og Fotos Jorden rundt.

Det er blevet til 35 udlandsrejser i de sidste 10 år, når vi regner det hele med.

I 2005 fejrede vi vores '10 års dag' ved at gentage vort besøg på 'Hotel Nordsøen' i Nr.Vorupør.  

Det blev til 12 år og 24 dage og 8 timer og afsluttedes 15.august 2007 på min foranledning, da de accepterede 80/20 (Girafsprog) var blevet til 50/50 (Ulvesprog) for mig og det kunne jeg ikke bruge resten af mit liv på......!

Her i januar 2009 hvor jeg stadig har god forbindelse med nogle i hendes familje - tænker jeg stadig på hvor pragtfuldt vi kunne have haft det sammen, men hvem ved ?.......

Slut


Til forsiden